Gå til hovedindhold

Et fænomen i USA: Se hypet gyser i hjemmebiografen fra i dag

Lige i rette tid til Halloween

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


En af de mest omtalte gyserfilm i år er Barbarian, der fik amerikansk biografpremiere tilbage i september. Vi har ventet i spænding på, hvornår vi kunne se den i Danmark. Nu har vi svaret.

Vi får dog desværre ikke ’Barbarian’ at se i de danske biografer, men den lander imidtertid direkte på Disney+ her i landet - nemlig den 26. oktober.

Filmen følger en ung kvinde, der rejser til Detroit for en jobsamtale og lejer et Airbnb. Men da hun ankommer sent om aften til huset, opdager hun, at der et sket en dobbelbooking, og en mystisk mand dukker op og skal bo der også.

Hun beslutter sig at blive, men inden længe finder hun ud af, at der mere at frygte i huset end kun den uventede gæst.

Se traileren nederst i artiklen.

’Barbarian’ har Georgina Campbell hovedrollen overfor bl.a. tre herrer, der er bekendte med gysergenren, nemlig Bill Skarsgaard, der er kendt som Pennywise i It og Justin Long fra bl.a. Jeepers Creepers samt Richard Blake fra film som ’31’ og Hannibal Rising.

Bag filmen står Zach Cregger, som måske er mest kendt for sin karriere i comedy, men altså både har skrevet og instrueret 'Barbarian', der er blevet lidt af et fænomen i USA, hvor den har overrasket publikum - men mere skal vi ikke afsløre her.

Blandt producerne finder man rutinerede Roy Lee, der har stået bag et utal af gyserfilm fra 'The Ring', 'The Grudge' og 'The Strangers' til førnævnte 'It' og tv-serien 'The Exorcist'.

’Barbarian’ kan ses på Disney+ fra den 26. oktober.

Barbarian, Disney

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.