Gå til hovedindhold

Jeremy Renner giver smugkig på ny serie fra sygesengen

Den hospitalsliggende stjerne har nye projekter i horisonten

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Vi havde knapt skudt 2023 i gang, før vi blev ramt af den triste nyhed, at skuespilleren Jeremy Renner havde været i en alvorlig sneplov-ulykke den 1. januar.

Marvel-stjernen er lige nu stadig ved at komme sig efter ulykken, der brækkede over 30 af hans knogler, men selv fra sygesengen får han skabt glæde og begejstring hos sine følgere.

Skuespilleren tog nemlig for nylig til Instagram for at afsløre et kig bag kulisserne på 'Rennervations', der er en kommende Disney+-serie på fire afsnit, som følger Renner, mens han rejser verden rundt for at hjælpe forskellige samfund med at genskabe unikke specialbyggede køretøjer.

LÆS OGSÅ: Glem alt om Marvel: Dette er Jeremy Renners bedste rolle

På billedet i opslaget ser vi en bus, der bliver bygget på i et stort værksted.

- Bag kulisserne på ['Rennervations'], som snart kommer på Disney+ rundt om i verden!" har Renner skrevet i billedteksten.

- Vi venter nu med Disney og Disney+ på at lancere dette fantastiske nye show. Mere info følger. Tak for jeres tålmodighed... mens jeg selv er på værksted og arbejder på mig selv.

Hawkeye-skuespilleren henviser naturligvis til sin egen genoptræning, da han fortsætter med at komme sig efter ulykken, der fik ham indlagt på hospitalet med kritiske skader.

Bag det store lærred er Renner en rigtig bygge-aficionado. Han er stærkt passioneret omkring den meget kreative fabrikationskultur, der eksisterer over hele kloden, og håber med serien at ændre liv med sine færdigheder og inspirere andre til at gøre det samme.

Renner er lige nu aktuel som hovedrollen i 'Mayor of Kingstown' på SkyShowtime.

Se opslaget herunder:

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.