The Mandalorian - 5 ting vi glæder os til i sæson 2
"This is the Way"
En af de nyere og mere populære tilføjelser til Star Wars-universet, er den storstilede tv-serie The Mandalorian. Serien, der består af otte afsnit, udkom sidste år på Disney+, men da vi i Danmark måtte vente på streamningtjenesten, har det først været muligt at se med fra september i år.
Det betyder til gengæld at de, som har set sæson 1, ikke behøver vente længe på sæson 2, fordi den får premiere fredag den 30. oktober.
Jon Favreau er showrunner og instruktør på adskillelige afsnit, og serien har modtaget international hyldest og anerkendelse, for at være et frisk pust i Star Wars-universet.
Udover at vi selvfølgelig ser frem til mere action fra vores pistolsvingende Mando, kommer vi her med fem ting, vi i særdeleshed glæder os til at se i den nye sæson.
Og ja, vi kommer til at spoile sæson 1, så SPOILER ALERT!
Mere space western
Noget af det, der gør ’The Mandalorian’ særegen fra filmene, er at den har et væsentligt mindre scope.
Serien handler ikke om at redde universet, men om enspænderen og dusørjægeren Din Djarin eller ofte bare kendt som Mando. Derfor har det været et enormt passende valg, også at skifte stilen en smule.
Serien emmer nemlig af Western vibes. Scoret af Ludwig Göransson klinger langt mere af Ennio Morricone end John Williams, mens Mando med sin distancerede, stille og mystiske facon minder mere om Clint Eastwood end om Luke Skywalker.
Derudover har flere pointeret, at serien til tider givet samme stemning som den originale trilogi. Ikke mindst pga. den støvede ørkenplanet, brugen af praktiske effekter, og flere nostalgiske scener.
'The Mandalorian' vækker derfor noget, der for nogen måske har været savnet længe.
Mere Moff Gideon
Det var en glædelig overraskelse, da vi hen mod sæsonens afslutning, blev introduceret for en ny skurk.
I de sidste to afsnit bliver vi nemlig introduceret for Moff Gideon, en skruppelløs højtrangerende officer inden for resterne af imperiets styrker.
Moff Gideon spilles af Giancarlo Esposito, der gav Walter White formidabelt modspil i 'Breaking Bad', som restauratøren og stofsmugleren Gustavo Fring.
Hvad Moff Gideons planer er med den såkaldte Baby Yoda, og hvad han vil gøre for at få fingrene i ham, håber vi på, at sæson 2 kommer til at løfte sløret for.
Tegnefilms-universet møder live-action-universet.
Star Wars er nået langt siden A New Hope udkom i 70’erne. Franchisen tæller utallige film, spil tegneserier, tegnefilm, fanfilm og nu også en live-action-serie. I mange år har det dog langt fra været alle fortællinger og historier, der blev anset for kanon.
Det har dog ændret sig med de seneste films karakterer og begivenheder, der er del af det udvidede univers.
I Rogue One optræder fx. oprøreren Saw Gerrera, der før kun var kendt fra tegnefilmsserierne 'The Clone Wars' og ’Rebels’.
’The Mandalorian’ er selv i høj grad med til at samle franchisen. Serien introducerer fx. konceptet om force-healing - som ens lags optakt til The Rise of Skywalker, hvor vi ser Rey udføre dette.
Udover at vi ser Moff Gideon rocke et killer overskæg, ser vi ham skære sig ud af en tie-fighter med Darksaber, som fans fra det udvidede Star Wars-univers vil kunne genkende. Et sværd, der har forbindelser til Mandalorian-kulturen, og som vi forhåbentligt kommer til at se mere af i sæson 2.
Derudover rygtes det, at en anden favorit karakter fra de animerede serier muligvis får en cameo – nemlig jedi’en Ahsoka Tano. Potentialet i en live-action-debut for at den elskede Star Wars-karakter, har i hvert fald fået internettet til at bugne af begejstring.
Boba Fett
En anden Cameo, som fans glæder sig at se, er fra en af Star Wars-universets all-time favoritter - der tilfældigvis også er en dusørjæger med en mandalorian-hjelm - nemlig Boba Fett.
Temuera Morrison, der har spillet Jango og Boba Fett, står officielt på rollelisten som Boba Fett.
Trods dusørjæger havde kort levetid, begrænset skærmtid og en reletiv uværdig død i de originale film, har han altid været en karakter, som fans gerne ville have set mere til. Så meget, at der er oceaner af fanteorier om, hvordan han overlevede skæbnen i The Pit of Sarlac i The Return of the Jedi.
I 'The Mandalorians' femte afsnit ’The Gunslinger’, ser vi en mystisk figur nærme sig liget af en lejesoldat, der har en høj dusør på sig. Den mystiske person bliver ikke afsløret i sæson 1, hvilket fik fans til at konspirere om, hvem personen kan være... er det mon Boba Fett?
Hvor stor Boba Fetts rolle kommer til at blive, ved vi ikke endnu, men vi håber da på et showdown mellem de to dusørjægere.
Baby Yoda
Selv folk, der ikke har set ’The Mandalorian’, har sandsynligvis allerede stødt på billeder af Baby Yoda.
Den søde og nuttede skabning, der er af samme race som Yoda, kan vi nok ikke komme udenom. Men vi glæder os ikke bare til at se mere af det lille væsen, men også dens unikke forbindelse til Kraften. Tidligt i serien ser vi nemlig Baby Yoda være særdeles stærk i Kraften.
I sæson 1 så Baby Yoda udøve de klassiske Jedi-tricks, men også helbrede sår, hvilket ellers kun er blevet vist i The Rise of Skywalker via Rey.
Udover mere skærmtid med denne mystiske fanfavorit, ser vi også frem til at dykke yderligere ned i, hvilke evner den gemmer på, samt hvad dens fortid er. Og ikke mindst hvilken rolle den kommer til at spille i den store fortælling.