Alt du skal vide om årets gyserserie The Haunting of Bly Manor
Bliv klar til din næste Netflix-binge
En af nyere tids største serie-succeser i gyserland er Netflix’ hjemsøgte serie The Haunting of Hill House fra 2018. Nu lander sæson to i form af The Haunting of Bly Manor på Netflix den 9. oktober.
Vi klæder dig således på til igen at gyse løs i de hjemsøgtes serieland med et kig på den nye sæson.
Hvordan hænger Bly Manor sammen med Hill House?
Det er ganske vist flere af de samme kreative kræfter at finde både bag og foran kameraet på ’The Haunting of Hill House’ og den nye sæson ’The Haunting of Bly Manor’.
De to sæsoner har imidlertid ikke på historiefronten noget med hinanden at gøre, men er to separate fortællinger, der dog begge har overnaturlige gyserelementer i spil – bl.a. også et stort hjemsøgt hus.
The Haunting-serien er altså en antologi-serie, der med hver ny sæson fortæller en ny og selvstændig historie. Ikke helt ulig en anden gyser-antologi-serie, nemlig 'American Horror Story', hvor hver sæson er sin egen, men også med gengangere på rollelisten.
Er serien baseret på en sand historie?
Den overnaturlige gyserserie er løst baseret på novellen ‘The Turn of the Screw’ fra 1898 af Henry James, mens ’The Haunting of Hill House’ var løst baseret på bogen af samme navn fra 1959 af Shirley Jackson
’The Turn of the Screw’ er en novelle, der siden sin udgivelse er blevet fortolket og fortalt op til flere gange – det både som radiodrama, på film, i teatret og på tv.
Her kan man bl.a. pege på gyserklassikeren ’The Innocents’ fra 1961, tv-filmen ’The Turn of the Screw’ fra 1974, den nyere The Others med Nicole Kidman i 2001 og nu altså i serieform med ’The Haunting of Bly Manor’.
Hvad handler ’The Haunting of Bly Manor’ om?
Gyser-serien handler om en ung barnepige - der efter au pairen Dani Claytons tragiske selvmord - ansættes af Henry Wingrave til at passe hans forældreløse niece og nevø - Flora og Miles - efter, at de er blevet sendt i pleje hos ham.
Således ankommer barnepigen til familiens landejendom Bly Manor, hvor der snart begynder at ske mystiske og overnaturlige ting og sager, hvor spøgelser hjemsøger den dunkle ejendom.
Børnene bor således på den store ejendom, hvor fortiden ikke synes at blive slippe sit tag i den gamle bygning, sammen med husholdersken Hannah Grose, kokken Owen og gartneren Jamie.
Hvem er med i ’The Haunting of Bly Manor’?
Seriens hovedcast består bl.a. af Amelia Eve som gartneren Jamie, T'Nia Miller spiller husholdersken Hannah Grose, mens man finder Rahul Kohli i rollen som kokken Owen.
Rollerne som niecen Flora og nevøen Miles indtages af henholdsvis Amelie Bea Smith og Benjamin Evan Ainsworth, mens Henry Wingrave spilles af Henry Thomas, der også havde en central rolle i ’The Haunting of Hill House’.
Hvis Henry Thomas’ ansigt virker bekendt fra andet end gyser-serien, så er det måske fordi, du har set ham i rollen som drengen Elliott i Steven Spielbergs 'E.T. the Extra-Terrestrial' fra 1982.
Af andre gengangere fra første sæson på rollelisten finder man Kate Siegel og Oliver Jackson-Cohen, videre til Victoria Pedretti, der spiller au pairen Dani.
Hvem er Mike Flanagan?
Instruktør og manuskriptforfatter Mike Flanagan var primus motor på ’The Haunting of Hill House’, som han både skabte og instruerede samtlige 10 afsnit af.
Flanaan er også skaberen af den nye sæson, men deler denne gang instruktørtjansen med bl.a. Ciarán Foy, Liam Gavin, der har instrueret gys som den stemningsfuld ’Citadel’, den dæmonbesatte Sinister 2 og ondt-barn-gyseren Eli.
The Haunting of Bly Manor kan streames på Netflix fra den 9. oktober.