Gå til hovedindhold

Michael B. Jordan er klar som ny actionhelt i film fra manden bag 'Sicario'

Trailer til ’Without Remorse'

Skrevet af Luan Nhu Vu


Fra superhelte- og sports-film til rendyrket actionfilm. Michael B. Jordan (Black Panther, Creed) er klar til at overtage den næste genre i rækken, når han i Without Remorse trækker i overtøjet som elite SEAL-soldaten John Kelly.

Karakteren er en ny fortolkning af karakteren John Clark, der er kendt fra forfatter John Clancys romaner. Han har tidligere været spillet af Willem Dafoe og Liev Schrieber. 

I denne filmatisering af en Clancy-historie fra 1993 af samme navn, forfølger Kelly lejemorderne, der har dræbt hans konem, som hævn på grund af hans rolle i en tophemmelig militæroperation.

I jagten på retfærdighed kommer Kelly på sporet af en større international konspiration, der truer med at opsluge USA og Rusland i en altødelæggende krig.

Tom Clancys bøger er tidligere blevet filmatiseret i populære titler som Jagten på Røde Oktober og senest i Amazon-serien om Jack Ryan. 'Without Remorse' vil være sat i samme univers som netop den serie, hvor titelfiguren spilles af John Krasinski. Dette kunne således godt være starten på en ny action-franchise med Jordan i spidsen.

Manuskriptet til 'Without Remorse' er bl.a. skrevet af Taylor Sheridan, der tidligere har stået bag Siciario. Bag kameraet står Stefano Solima, der netop instruerede Sicario 2: Soldado.

’Without Remorse’ får premiere den 30. april 2021 på Amazon Prime.

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.