Gå til hovedindhold

Netflix' Jeffrey Dahmer-serie har gjort offers familie rasende

Den populære serie får skarp kritik

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Ryan Murphys Netflix-serie Monster: The Jeffrey Dahmer Story forsøger at bringe et mere progressivt indblik i historien om den infamøse amerikanske seriemorder, der slog 17 mænd ihjel. Det er dog ikke alle, der er lige glade for den.

Eric Perry, der er fætter til et af Dahmers ofre, Errol Lindsey, har ytret sit dybe ubehag omkring serien på sin Twitter-profil.

- Jeg vil ikke fortælle nogen, hvad de skal se - jeg ved at true crime er stort lige nu, men hvis du faktisk er nysgerrig omkring ofrene, er min familie rasende over denne serie. Det er retraumatiserende igen og igen […].

Perry lagde specielt vægt på en specifik scene med offerets søsters vidnesbyrd, som han fandt specielt usmagelig:

- At genskabe min kusines følelsesmæssige sammenbrud i retten foran manden, der torturerede og myrdede hendes bror, er VILDT.

LÆS OGSÅ: Stor ændring kan være på vej til Netflix

Produktionsteamet bag serien har forsvaret projektet ved at sige, at målet ikke er at menneskeliggøre Dahmer, men i stedet fokusere på ofrenes perspektiv og skildre forholdet mellem mordene og emner som race og seksualitet.

Fordi mordene er offentlige, behøver producerne ikke kontakte familierne bag de ofre, som de portrætterer. Derfor har Perry heller ikke meget til overs for skaberne bag og deres intentioner. Hun har skrevet følgende i den forbindelse:

- Når de siger, at de gør det "med respekt for ofrene" eller "ærer familiernes værdighed", er der ingen, der kontakter dem. Mine fætre og kusiner vågner efterhånden med et par måneders mellemrum med en masse opkald og meddelelser med besked om, at der nu er et nyt Dahmer-show. Det er grusomt.

Selvom man i serien gør alt, hvad man kan, for ikke at glorificere Dahmer, er det nærmest uundgåeligt, at der altid vil være kritik, når man river op i gamle sår af så alvorlig og traumatiserende karakter.

’Monster: The Jeffrey Dahmer Story’ kan ses på Netflix.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.