Gå til hovedindhold

Nikolaj Lie Kaas forsvarer sin afroamerikanske stemmerolle i ny Disney-film

Den danske stjerne blander sig i debatten om 'Sjæl'

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


En debat om hvorvidt det er i orden, at Nikolaj Lie Kaas lægger stemme til den sorte hovedkarakter Joe i den danske udgave af Pixar-filmen Sjæl spredte sig i de danske medier tirsdag.

Det skete efter, at Berlingske bragte en artikel med overskriften: ”Den danske udgave af populær Pixar-film vækker undren: ’Det her ville ikke gå i USA’ ”.

Artiklen retter en kritik af, at man svigter repræsentationen for minoriteter. Og efterfølgende har diskussionen forsat i flere andre danske medier. 

En lignende debat har været rejst i USA, hvor flere hvide skuespillere har trukket sig fra stemmeroller, der ikke repræsenterede deres etnicitet. Det er bl.a. sket i ’The Simpsons’ og Netflix-serien ’Big Mouth’.

Nu har Nikolaj Lie Kaas valgt at give sit eget besyv med. Det gør han på Facebook, hvor han i en opdatering skriver:

"Hej venner. Som jeg nok havde forestillet mig kunne ske, er der begyndt at florere en debat vedrørende min rolle i den danske versionering af Pixar-animationsfilmen 'Sjæl'. I filmen har jeg lagt stemme til hovedkarakteren Joe, som er en afroamerikansk karakter, i originalversionen spillet af, iøvrigt én af mine idoler, Jamie Foxx.

Min holdning mht. til hvilket som helst job, er meget enkel. Lad den kvinde, mand, etc., der kan udføre arbejdet bedst muligt, få jobbet. Det plejer at blive det bedste resultat.

I den danske version har dygtige mennesker som Remee, Melvin Kakooza og Al Agami givet den gas, men nogen deler den holdning, at tiden ikke mere er til at en animeret karakter med én hudfarve kan spille en anden hudfarve. Det er jeg faktisk i nogen tilfælde tilbøjelig til at give dem ret I. Ikke generelt, men I meget karikerede eller i udleverende tilfælde.

Lige hér dog undrer det mig, og faktisk udvander debatten, at en karakter som "Joe", som netop er et godt eksempel på, at det er fuldstændig ligegyldigt hvilken etnicitet din hovedkarakter er, skal gøres til et racespørgsmål.

Hver dag jeg går på arbejde, lader jeg som om jeg er en anden. Jeg har spillet folk der er klogere end mig, dummere end mig, personer jeg ikke forstår, eller overhovedet ikke deler holdninger med.

Men jeg er så taknemmelig for at få lov til at sætte mig ind I hvordan andre tænker og føler, og få lov at forsvare dem, og hver dag går jeg derfra med en langt bedre forståelse af mennesker der ikke er mig. Det er oprigtigt et privilegium, og noget jeg virkelig sætter pris på og en ære I, og det håber jeg alle skuespillere og kunstretninger med hvilken som helst hudfarve eller overbevisning, får lov at blive ved med. ✌?✌?❤️ "

Sjæl med Nikolaj Lie Kaas kan ses på Disney+.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.