Disney+ udvides med masser af film og serier for voksne
Star lanceres til februar
Disney+ har indtil videre fokuseret på relativt familievenligt indhold med Star Wars, Marvel, Pixar og deres klassiske tegnefilm som trækplastre. Nu udvider tjenesten med film og serier for en voksen målgruppe.
Det sker den 23. februar, når Star lanceres som en del af Disney+. Det betyder en række film og serier fra det nu opkøbte 20th Century Fox og Fox Television, så som bl.a. Die Hard, How I Met Your Mother og 24 timer udover en række nye originale produktioner. Men også fra andre selskaber ejet af Disney som bl.a. ABC, FX og Freeform.
Star bliver en del af Disney+ fra den 23. februar i Danmark.