Gå til hovedindhold

Ny creepy karakter i 'True Detective 4' er spillet af dansker

"En mindre, men markant rolle"

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Vi kunne allerede i sidste uge afslører, at en ny dansker havde fundet vej til den nye sæson af True Detective.

Rollelisten blev nemlig i afsnit 4 udvidet med Klaus Tange, der er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1985. Siden har han medvirket i lang række teaterstykker og musicals, herunder bl.a. haft titelrollen i 'Jesus Chris Superstar'. CV'et tæller også en række biroller i dansk film og tv, såsom 'Forbrydelsen', 'Flammen & Citronen', 'Broen' og 'Hvide Sande'.

Klaus Tange har dog også optrådt i flere udenlandske projekter, bl.a. den amerikanske serie 'Missing' fra 2012 og Netflix-serien 'Tripes of Europe' fra 2021.

LÆS OGSÅ: Efter afsløring i 'True Detective 4': Får vi endelig svaret på 10 år gammelt mysterium? 

Efter det nye afsnit er landet på HBO Max ved vi lidt mere om karakteren. Danskeren spiller nemlig en karakter ved navn Otis Heiss, som vi i serien får at vide er af tysk afstemning.

Otis ser ud til at være knyttet til det overordnede mysterium, og i slutningen af afsnittet ser vi ham endda i aktion, hvor han fortæller Danvers (Jodie Foster), at "we are all in the night country now". 

"Night Country" er netop undertitlen på denne 4. sæson af 'True Detective', så det virker altså til, at Otis ved noget centralt om den mordgåde, som detektiverne prøver at opklarer.

Vi har været i kontakt med Klaus Tange, der på nuværende tidspunkt ikke må udtale sig om serien, men overfor os udtalte, at det er "en mindre, men markant rolle".

Otis optræden er da også pænt creepy - med mén efter en række brutale skader.

Ifølge vores oplysninger vil karakteren også medvirke i det 5. afsnit af serien.

Den anden dansker på rollelisten, Kasper Leisner, optrådte ligeledes igen. Han spiller karakteren Wheeler, som har en særlig forbindelse til vores to detektivers fortid. Vi fik igen et glimt af et flashback, som vi nok kan forvente os se hele omfanget af i løbet af sæsonen.

'True Detective: Night Country' kan ses på HBO Max.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.