Ny Marvel-serie bliver kaldt for liderlig - og skaberen bag er enig
Sex og dating er på menuen i nyt MCU-udspil
Den nyeste Marvel-serie She-Hulk: Attorney At Law er ude på Disney+ - og dermed er mediernes anmeldelser også landet.
Serien har fået en flot modtagelse. Men i skrivende stund er dens 87% på Rotten Tomatoes faktisk kun nok til at gøre den til den næstlavest vurdere MCU-serie. Kun Moon Knight er under med 86%, mens Ms. Marvel indtil videre er topscoren med 98%.
'She-Hulk' følger Jessica Walters, der udover at være advokat, også har superkræfter. Hun er nemlig den 2 meter høje og grønne She-Hulk - kusine til den kendte Bruce Banner.
LÆS OGSÅ: Bliver ny Marvel-serie det sidste vi ser til Hulk?
Blandt de medier, der roser serien er The Playlist, som har en interessant observation. Udover at kalde 'She-Hulk' for MCUs bedste serie-udspil hidtil, så mener de også, at det er deres liderligste. De skriver således:
- 'She-Hulk' er uden diskussion Marvels liderligste serie. Ét afsnit er basalt set dedikeret til Walters datingliv og hendes udfordringer med at date som kvinde i 30'erne i en dating-app æra.
- Tinder er central i episoden, og Walters mødes endda med én, men desværre, fyrene er mest vild med She-Hulk. Jennifer Walters? Ikke rigtig.
- Der er også en hel sidehistorie, hvor Walters er besat af at finde ud af, om Steve Rogers (Captain America) var jomfru; hendes teori er, at han formentlig aldrig rigtig havde tid til at date, og blev så, selvfølgelig, frosset ned i 60 år.
LÆS OGSÅ: Dansker var tæt på at spille She-Hulk i 90’erne - se billederne her
Skaberen bag Jessica Gao har også udtalt til Entertainment Weekly, at deres mål har været at lave "en meget liderlig-orienteret serie":
- Vi er bare alle meget sex positive, og derfor er det her en meget sex positiv serie. Og vi ville ikke have, at det skulle føles som et tabu, fordi denne serie har til hensigt at være et afrundet, realistisk portræt af en kvindes liv - en single kvinde i 30'erne - og sex er en del af alles liv. Det er grundlæggende biologi.
Gao forklarer også, at 'She-Hulk' har mulighed for at vise andre sider af heltens liv, herunder sex, fordi vi følger karakteren i sin hverdag - modsat mange andre Marvel-film, hvor verden er i fare, og de ikke har tid til at tænke på sex.
Alt i alt lyder det som om, at Gao er gået efter en slags ‘Sex and the City’ for superhelte, hvilket da også er et helt originalt koncept
'She-Hulk: Attorney Of Law' kan ses på Disney+.