Ny Stranger Things-serie på vej: Vil foregå i meget anderledes omgivelser
Universets første spinoff-serie
Stranger Things er en af Netflix’ mest populære, anmelderroste og prisvindende serier, og der har længe været forlydender om, at vi kunne have en række af nye historier fra Stranger Things-universet i vente i kommende såkaldte spinoff-serier.
Nu kan What’s on Netflix rapportere, at den første af disse spinoffs bliver en anime med titlen 'Stranger Things: Tokyo', der, som titlen antyder, vil finde sted langt fra de vante omgivelser i Hawkins.
Selvom plotdetaljerne er sparsomme, vil serien angiveligt følge et par videospil-elskende tvillingebrødre, der bor i udkanten af 1980'ernes Tokyo og ender med at blive suget ind i et storslået eventyr efter et møde med the Upside Down.
Serien er planlagt til at have en samlet spillelængde på seks timer.
LÆS OGSÅ: Netflix laver massiv ændring i 2023: Vil påvirke op til 100 millioner brugere
Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan forvente at se dette spændende animerede projekt, men vi regner med, at det bliver inden den regulære Stranger Things-serie vender tilbage til sin femte og sidste sæson, som skulle komme på Netflix engang i 2024.
Anime-serien vil ikke inkludere nogen af de kendte karakterer som Eleven eller Hopper, men vil ifølge Duffer-brødrene, der er skaberne af universet, være 1000% anderledes fra det, vi kender.
Man kan se alle fire sæsoner, der indtil videre er udkommet, af Stranger Things på Netflix.