Oscar-vinder "sønderknust" over aflysning af ny Netflix-serie
Efter blot 2 måneder på platformen
Tilbage i januar udgav Netflix krimidramaet The Brothers Sun, men som så ofte sker, når titlerne på streaminggiganten ikke performer godt nok, kom det i weekenden frem, at vi aldrig får en sæson 2.
Michelle Yeoh, som sidste år vandt en Oscar for sin præstation i Everything Everywhere All at Once, indtager en af hovedrollerne i serien, og skuespilleren indrømmede i et Instagram-opslag i går, at hun er "sønderknust" over beslutningen.
Hun skrev følgende som akkompagnerende tekst til en række billeder, fra da hun promoverede serien:
- Sønderknust... og jeg har så svært ved at forstå hvorfor... men jeg er så stolt af My Brothers Sun-familien og det, vi præsenterede for verden.
LÆS OGSÅ: 5 gange Netflix har knust vores hjerter ved at aflyse serier
Serien følger en taiwansk gangster ved navn Charles Sun (Justin Chien), der rejser til Los Angeles, efter hans far er blevet myrdet, for at beskytte sin mor (Yeoh) og lillebror (Sam Song Li).
Yeohs medskuespiller Justin Chien har ligeledes reageret på aflysningsnyhederne og skrev bl.a. følgende på Instagram:
- Til alle fans af 'The Brothers Sun', tak fordi I var med os på dette kærlighedsfyldte arbejde. Det vil tage lidt tid at fordøje denne nyhed, men jeg vil gerne takke jer alle fra bunden af mit hjerte for jeres kærlighed og støtte til serien.
Første sæson af 'The Brothers Sun' kan fortsat ses på Netflix.
Se de to Instagram-opslag herunder: