Gå til hovedindhold

Overraskende afsløring: Sylvester Stallone udpeger sin egen bedste actionfilm

Sly gik også glip af vildt millionbeløb

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Sylvester Stallone har igennem sin karriere været stjernen i et utal af actionfilm. Specielt filmserien om Rambo er blandt den 76-årige skuespillers mest ikoniske.

Spørger man Stallone selv, er en af hans Rambo-film da også den bedste actionfilm, han har medvirket i. Dog er det en smule overraskende, hvilken en af dem, som han udråber som den bedste.

- En film, som jeg virkelig er stolt af - det er den bedste actionfilm, jeg nogensinde har lavet, fordi det er den mest ærlige - er 'Rambo IV', der omhandler Burma, hvor de har haft en borgerkrig i 67 år, udtaler Stallone til The Hollywood Reporter.

LÆS OGSÅ: Sylvester Stallone med stor ros til dansker: "Jeg hader den fyr"

Rambo (som var den kortfattede titel på den fjerde film i serien om Vietnam-veteranen John Rambo) udkom i 2008 og indeholder både hænder, der bliver skudt af, børn, der bliver brændt til aske, og en meget stor mængde overskårede halse.

Stallone mener selv, at det er denne hyper-vold, der gjorde, at filmen ikke fik den modtagelse, som den fortjente.

- Jeg blev kritiseret, fordi filmen er så voldsom. Og det er voldsomt. Det er rædselsfuldt. Det er børn, der bliver brændt levende. Det er det, der gør borgerkrig værre end noget andet; det er din nabo, der pludselig slår dig ihjel.

Det, er ekstra vildt ved historien omkring den fjerde Rambo-film, er, at Stallone til at starte med, sagde nej til at lave en tredje efterfølger til sin 80’er-klassiker, hvilket skulle vise sig at være en dyr beslutning.

LÆS OGSÅ: Dansker røg på hospitalet efter stunt med Sylvester Stallone: "Det var ubeskriveligt smertefuldt"

Umiddelbart efter Rambo III var blevet filmet, blev han nemlig tilbudt hele 254 millioner kr. for at lave 'Rambo IV'. Det sagde han nej til, og der skulle gå hele 20 år, før den fjerde film i serien blev en realitet - endda med Stallone selv i instruktørsædet.

I dag fortryder han, at han afslog det massive pengebeløb.

- Åh, hvilken idiot jeg var. Nu tænker jeg over det og… wow.

Sylvester Stallone er meget snart aktuel i serien 'Tulsa King', som kommer på SkyShowtime. Derudover har han for nyligt haft premiere på 'Samaritan' på Prime Video, hvor han spiller overfor Pilou Asbæk.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.