Gå til hovedindhold

Pamela Anderson reagerer for første gang på kontroversiel serie: "Jeg bliver syg"

90'er-stjernen tager til genmæle i ny dokumentar

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Sidste år kunne man på Hulu - i Danmark på Disney+ - se en fiktiv fremstilling af en af 90’ernes mere kulørte sager. Nemlig historien om det famøse sexbånd med kendisparret Pamela Anderson og trommeslageren Tommy Lee, som endte til offentligt skue.

Det var i Pam & Tommy, der har Lily James og Sebastian Stan i de to titelroller. Serien endte med at blive kontroversiel, da Pamela Anderson ikke havde givet sin velsignelse til projektet, som rippede op i en meget sårbar periode af den nu 55-årige stjernes liv.

LÆS OGSÅ: Marvel-stjerne taler med sin egen penis i ny serie

Nu tager Pamela Anderson så til genmæle. 90’er-ikonet har således lavet en ny dokumentar med Netflix, der har fået titlen 'Pamela', hvor hun vil fortælle sin historie.

Den første trailer til dokumentaren har ramt nettet, og her kan man for første gang se skuespilleren reagere på ’Pam & Tommy’. I begyndelsen af traileren siger hun nemlig følgende på lydsporet:

- Jeg blokerede det stjålne bånd ude af mit liv for at kunne overleve. Nu hvor det hele dukker op på ny, bliver jeg syg.

- Jeg vil tage kontrol over fortællingen for første gang.

Se hele traileren herunder.

'Pamela' får premiere den 31. januar på Netflix.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.