Gå til hovedindhold

Populær komiker skal spille Lisbet Dahl i ny serie

Virker som et oplagt valg

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Lisbet Dahl har lige været biografaktuel i filmen Ingen kender dagen, men til næste år kan man opleve hende i en ny TV2-serie - i hvert fald i en fiktiv udgave.

TV2-serien Dansegarderoben udspiller sig i Cirkusrevyen anno 1975, og flere af datidens kendte stjerner vil optræde som karakterer, herunder Dirch Passer, Preben Kaas, Jørgen Ryg, Claus Ryskjær, Lily Broberg, Ghita Nørby og altså Lisbet Dahl.

Dirch Passer og Preben Kaas spilles af hhv. Andreas Bo og Anders W. Berthelsen, mens Lisbet Dahl skal portrætteres af den populære komiker Annika Aakjær - hvilket virker som et oplagt valg.

Annika Aakjær fik tidligere i år sin hovedrolledebut i filmens verden med komedien Esthers Orkester, mens hun i øvrigt i 2011 spillede Daimi i filmen Dirch og faktisk har en mindre rolle i den førnævnte 'Ingen kender dagen'.

'Dansegarderoben' er historien om fire fiktive dansepiger, der er tilknyttet Cirkusrevyen. Serien er skabt af duoen Ditte Hansen og Louise Mieritz.

'Dansegarderoben' får premiere i 2023 på TV2.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.