Populær vikinge-serie får flere sæsoner
Imponerende seertal på Netflix
194 millioner timer, så meget er Vikings: Valhalla blevet set på Netflix i sine første ni dage.
Serien har dermed vist sig lige så populær som forgængeren Vikings, og med den succes har streamingtjenesten bestilt, ikke bare en, men to sæsoner mere.
Sæson 2 har netop afsluttet optagelser, og den forventes at få premiere til næste år. Mens sæson 3 starter produktion i dette forår. Dermed ligner 2023 et stort år for fans af 'Vikings: Vahalla'.
Jeb Stuart, som skrev første sæson og tidligere har forfattet bl.a. Die Hard, fortsætter som showrunner.
'Vikings: Vahalla' har flere danskere på rollelisten bl.a. Søren Pilmark, Kenneth M. Christensen og den dansk/svenske sanger Caroline Henderson.
'Vikings: Valhalla' kan ses på Netflix.