Gå til hovedindhold

Ridley Scott afslører: Blade Runner-serie er på vej

Mon Harrison Ford vender tilbage?

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Arbejdshesten Ridley Scott er snart aktuel med House of Gucci i de danske biografer, men den 83-årige instruktør har ingen planer om at tage fri efter. Flere storfilm er på vej, herunder 'Gladiator 2', og nu er en Blade Runner-serie også på tegnebrættet!

Til BBC fortæller Scott nemlig, at en live action-serie sat i det neonbelyste science fiction-univers er på vej:

- Vi er allerede i gang med at skrive pilot-afsnittet til 'Blade Runner'.

Han afslører, at det i første omgang vil dreje sig om en sæson på 10 timer!

Projektet har intet at gøre med animationsserien 'Blade Runner: Black Lotus', der fik premiere i november.

Blade Runner fik premiere i 1982 og er baseret på Philip K. Dicks roman "Do Androids Dream of Electric Sheep?". I 2017 fik vi en opfølger, Blade Runner 2049, instrueret af Denis Villenueve, som bl.a. bragte Harrison Fords Rick Deckard tilbage.

Det er usikkert, i hvilken tidsperiode den nye Blade Runner-serie udspiller sig, og hvilken rolle Ridley Scott vil indtage på serien. Men efter den mageløse 'Blade Runner 2049' glæder vi os til at vende tilbage til den opslugende sci-fi-verden med replikanter og blade runnere.

Bliver det en prequel om den unge Deckard? Bliver den en form for fortsættelse efter 2049 - hvor Deckard stadig er i live, hvis man kan overtale Ford til at vende tilbage igen? Vi er spændte!

Ridley Scotts anden sci-fi-klassiker Alien er også på vej som serie til Disney+. Her vil Noah Hawley (Fargo) stå for historien.

'House of Gucci' kan ses i biografen fra 2. december.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.