Gå til hovedindhold

Serie-stjerne juleshopper i København - se billederne

Det er ikke første gang, at hun besøger Danmark

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Lily Collins har fået stor succes med den Emmy- og Golden Globe-nominerede serie Emily in Paris, der senere på måneden har premiere på sin tredje sæson.

Men det er ikke kun i den fransk hovedstad, at stjernen slår sine folder. Den 33-årige skuespiller har nemlig ad flere omgange været i København - og netop i den forgangene uge var hun igen i Danmark, hvor hun juleshoppede med ægtemanden og instruktøren Charlie McDowell. 

Og det ser ud til, at hun har haft det sjovt. Til sit instagram opslag skriver hun nemlig "Hygge season in full swing".

Se billederne nederst.

Så sent som i sommer besøgte Lily Collins, der i øvrigt er datter af Phil Collins, også Danmark. Her delte McDowell en række fotos på sin Instagram fra deres ophold Rørvig.

Collins' passion for Danmark går længere endnu. Denne sommer hyldede hun ligeledes cykelrytteren Jonas Vingegaards Tour de France-triumf på sin Instagram iklædt en dansk landsholdstrøje.

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne gør skuespil-comeback i populær Netflix-serie

En dansker har også sneget sig med i stjernens Netflix-serie 'Emily in Paris'. Således medvirkede Søren Bregendahl i forrige sæson, og han er også hyret til at dukke op i sæson 3.

Hvis du håber at støde ind Lily Collins i de københavnske gader, vil du gå forgæves. Stjernen er nemlig fløjet til New York, hvor promoveringen af den nye sæson starter i denne uge. Men mon ikke man kan få chancen en anden gang med skuespillerens crush på Danmark?

3. sæson af 'Emily in Paris' får premiere den 21. december på Netflix.

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.