Gå til hovedindhold

Stjerne frasiger sig populær Netflix-trilogi: "De film er latterlige"

Han følte sig "død indeni"

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Jacob Elordi blev især berømt efter sin fascinerende præstation som Nate Jacobs i successerien Euphoria. Men gennembrudsrollen, der gik forud for hans optræden i HBO-hittet, var som "den hotteste dreng på skolen", Noah Flynn, i Netflix-filmserien The Kissing Booth.

Den første film var så stor en succes, at der fulgte to efterfølgere. Men Elordi har siden afsløret, at han havde det elendigt under optagelserne til de romantiske ungdomsfilm. Han er endda gået så langt til at sige, at han følte sig "død indeni".

Han sagde forleden følgende i et interview med GQ:

- Jeg havde ikke lyst til at lave de film, før jeg lavede dem.

- De film er latterlige. De er ikke universelle. De er en flugt fra virkeligheden.

LÆS OGSÅ: Euphoria-stjerne om at være sexsymbol: Vil ikke stoppe med at lave nøgen-scener

En klassisk Hollywood-kliché, som man ofte hører, er at mange skuespillere og instruktører arbejder med en "en for dem, en for mig"-strategi, hvor man skifter mellem at vælge projekter ud fra, hvad man selv vil lave, og hvad filmstudierne vil have en til at lave.

Da Elordi blev spurgt, om han har brugt det princip, sagde han således:

- Den er også en fælde. For det kan blive "15 for dem, ingen for dig". Du har ingen originale ideer, og du er død indeni.

- Jeg har lavet min "en for dem".

LÆS OGSÅ: 5 gange Netflix har knust vores hjerter ved at aflyse serier

Mens The Kissing Booth-filmene med Joey King i hovedrollen var populære på Netflix, blev de alle tre skudt ned af en overvejende del af anmelderne.

Elordi tilføjede senere i interviewet:

- Hvordan er det prætentiøst at bekymre sig om sit output? Men at være ligeglad og bevidst fodre folk med lort, velvidende at du tjener penge på folks tid, hvilket bogstaveligt talt er det mest værdifulde, de har… Hvordan er det fedt?

Elordi er i næste uge aktuel som selveste Elvis Presley i Sofia Coppolas Priscilla, som omhandler Elvis' tumultariske forhold til den unge Priscilla Presley.

Trods Elordis kritik blev The Kissing Booth-filmene store succeser for Netflix, hvor man også stadig kan se dem alle tre.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.