Gå til hovedindhold

’The Suicide Squad’-karakter får sin egen tv-serie

Der er noget godt i vente til de mange fans

Skrevet af Emil Blæsild Johansen


Den biografaktuelle The Suicide Squad har vist sig at være en sand publikumsfavorit – noget der ikke kunne siges om dens forgænger.

Heldigvis skal filmens mange fans ikke vente længe på mere antihelte-action. ’The Suicide Squad’-medlemmet Peacemaker får nemlig sin helt egen serie på HBO.

Peacemaker, der spilles af wrestling-stjernen John Cena, er en skruppelløs morder, der tror på, at freden skal opretholdes – uanset, hvor mange menneskeliv det måtte koste. Det har fået seriens skaber, James Gunn, til at udtale, at han ser Peacemaker som både en superhelt, en superskurk og verdens største idiot på en og samme tid.

James Gunn skrev og instruerede også ’The Suicide Squad’ og kan derfor fortsætte sit arbejde med John Cena i Peacemaker-serien.

'Peacemaker'-serien kommer blandt andet til fortælle historien om, hvordan Peacemaker karakteren blev til. Flere informationer om plottet lader dog vente på sig. Men Gunn har også indikeret, at serien vil udspille sig efter hændelserne i 'The Suicide Squad'.

Optagelserne er allerede i kassen. Den første sæson består af 8 afsnit og forventes at få premiere i starten af 2022.

Du kan lige nu se 'The Suicide Squad' i biograferne.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.