Gå til hovedindhold

Tom Hanks udpeger sine 3 favoritfilm med sig selv - især ét valg er overraskende

Stjernen er biografaktuel

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Artiklen blev første gang udgivet i november 2021. Redigeret og opdateret i januar 2023.

Tom Hanks er uden tvivl en af filmverdenens mest vellidte skuespillere og har et ret imponerende film-cv med mange roste værker og imponerende præstationer.

Lige nu er den 66-årige Oscar-vinder aktuel i det søde drama A Man Called Otto, der er baseret på en svensk bog, som tidligere er blevet filmatiseret som filmen En mand der hedder Ove.

Men hvad er egentlig de bedste film med Tom Hanks?

Man kunne pege på en af stjernens Oscar-vindende præstationer i Philadelphia eller Forrest Gump. Den søde Big med en ung Hanks, Steven Spielbergs krigsfilm Saving Private Ryan eller sci-fi-braget Apollo 13.

Men hvis du spørger manden selv, Tom Hanks, så består hans personlige liste af et par overraskende titler.

The Bill Simmons Podcast delte stjernen nemlig sin egen Tom Hanks top tre tilbage i 2021. Men han vælger at basere sin rangering på sine egne oplevelser med at lave filmene.

Den første film, som Hanks udpeger, er A League of Their Own (I en klasse for sig selv) fra 1992, fordi som han selv beskriver det: ”Jeg fik lov til at spille baseball en hel sommer”.

Nummer to er en mere oplagt kandidat, nemlig Cast Away, som skuespilleren også opnåede en Oscar-nominering for. Selv fremhæver Hanks de mange måneder på Fiji øerne med sin familie som et højdepunkt.

Den tredje og mest opsigtsvækkende er Cloud Atlas. Science fiction-filmen blev et kæmpe flop i 2012, hvor den fik premiere. Men Hanks er ikke tvivl om, at det var ”ren magi” at lave den ambitiøse værk, der blev indspillet flere steder i Europa bl.a. Tyskland med The Matrix-skaberne, The Wachowskis.

Tom Hanks kan ses i 'A Man Called Otto' i biografen fra 12. januar.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.