Gå til hovedindhold

Trailer: Johnny Depp efterforsker hiphoppens mest ikoniske mordsag

Hvem slog Notorious B.I.G. og Tupac ihjel?

Skrevet af Luan Nhu Vu


Johnny Deep er tilbage, hvor han er trukket i detektivtrøjen i forsøget på at opklare mordet på den ikoniske rap stjerne Notorious B.I.G.

I den nye trailer for City of Lies ser vi Depp som politidetektiven, Russel Poole, der selv var på stedet den skæbnesvanger morgen 9. marts 1997, hvor den legendarisk rapper blev skudt.

I 20 år har Poole forsøgt at samle trådene og beviser på de involverede i mordet, men uden resultat. Poole slår sig sammen med journalisten Jack Jackson (Forest Whitaker) for at komme til bunds i sandheden.

Hvorfor er sagen blevet henlagt? Hvorfor forsøger en hemmelig afdeling i politiet tilsyneladende at fastholde det sådan? Og hvordan er det relateret til det andet kendte hiphop-mord på Tupac Shakur, der blev skudt i 1996?

'City of Lies' har været undervejs siden den blev færdiggjort i 2017, og skulle oprindeligt have haft premiere i september 2018, men er af forskellige grunde blevet udsat helt til nu.

En af de grunde var efter sigende en sag mod Johnny Depp, hvor en fra filmholdet påstod, at stjernen havde handlet voldeligt efter et skænderi under optagelserne.

Depp er i forvejen ikke er den mest populære herre i Hollywood grundet den anden igangværende retssag med sin ekskone, Amber Heard, som betød, at han blev fyret fra Harry Potter-filmen 'Fantastiske skabninger 3'.

Men nu er instruktør Brad Furmans (The Lincoln Lawyer) 'City of Liesendelig på vej til biograferne i USA med en premieredato 9. marts 2021, og digitalt premiere den 9. april 2021. Hvornår krimien rammer de danske tjenester vides endnu ikke.

Se traileren til ’City of Lies’ herunder.  

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.