The Trial of the Chicago 7 er ude på Netflix: Guide til Aaron Sorkins knivskarpe univers
Manden bag nogle af verdens bedste replikker
“Jeg ser plot som en nødvendig forhindring for at nå frem til det, jeg virkelig kan lide at lave - hvilket er at skrive knivskarp dialog.”
Aaron Sorkin. I filmbranchen hyldes han som en af de førende manusforfattere, hvis navn alene kan få en god del bagdele i sæderne. Det må man give Sorkin, han er mere end garant for en walk and talk fuld af lynhurtige, kvikke bemærkninger.
Sorkin brød igennem til filmverden med manuskriptet til retsalsdramaet ‘A Few Good Men’ - baseret på hans eget teaterstykke. Sidenhen var han manden bag tv-serien ‘The West Wing’, og senest har han iført sig instruktørhatten med ‘Molly’s Game’, som fulgte Jessica Chastains kløgtige men kriminelle Molly Bloom levere knivskarpe comebacks.
Aaron Sorkin er fra den 16. oktober aktuel med sin Netflix-debut The Trial of the Chicago 7, som tager stålsat fat i de politiske optøjer ved den demokratiske konvention i 1968 i Chicago.
Derfor hjælper StreamingGuide med at navigere dig sikkert rundt i Aaron Sorkins smarte, hurtigsnakkende univers.
Politik, ære og integritet
Især ét område har Aaron Sorkin virkelig fundet sig tilrette i – politik. I hans universer giver politik anledning til, at karaktererne kan udforske deres moralske kodeks og lede dybt i deres hjerter efter godt og ondt, ære og integritet. Med så polariserende holdninger som i amerikansk politik er det en guldgrube for drama. Og Aaron Sorkin er områdets førende guldgraver.
“You can’t handle the truth!”
Det er mig en gåde, at Sorkins ekstremt citerbare debut-manuskript ikke høstede en Oscar-nominering. ‘A Few Good Men’ søsatte hans filmkarriere, og til trods for ikke at begå sig så intenst med politik, så er det ære og integritet, som følelsesmæssigt kendetegner filmen.
Jack Nicholson og Tom Cruise viser hver deres synspunkter på retfærdighed og national stolthed i denne fortælling om to soldater anklaget for mord, der mener, at de blot fulgte ordre. Rob Reiner bibringer med et mere konventionelt stykke instruktør-arbejde, der tillader det fortrinlige manus at føre an. Den nu afdøde manuslegende, William Goldman (All the President's Men), hjalp også Sorkin i skabelsen af 'A Few Good Men', hvilket vi er ham evigt taknemmelig for.
The Newsroom (2012-2014)
“First step in solving any problem is recognizing there is one. America is not the greatest country in the world anymore.”
Og det er netop national stolthed, patriotisme og integritet, som er det tematisk bærende element i HBO-dramaet “The Newsroom”. Den bragende intelligente nyhedsvært, Will McAvoy, har fået nok af USA’s falske politik, så i samarbejde med sin ekskæreste og en støttende chef skaber de en ærlig og saglig nyhedskanal.
Sorkin får lov til at flashe sine fede one-liners og fængende dialog på tværs at nyhedsstabens mange, vidt forskellige personager. Ligesom succesen 'The West Wing' (der desværre ikke kan streames herhjemme) er serien om nyhedskanalen og politik også fuld af internt drama, der dog har tendenser til at romantisere det anstændige menneske en tand for meget – men vi elsker det.
Charlie Wilson’s War (2007)
“You know you’ve reached rock bottom when you’re told you have character flaws by a man who hanged his predecessor in a military coup.”
Folkekære Tom Hanks indtager rollen som den virkelige, fordrukne og dameglade Charlie Wilson, hvis indblanden i hemmelige operationer i Afghanistan får uforudsete konsekvenser. Men vores kære, afdøde Philip Seymour Hoffman er filmens egentlige scenestjæler, der især kommer til udtryk i et skænderi med hans chef og endnu et ødelagt vindue.
Det biografiske komediedrama er en af Sorkins mere komiske kreationer, hvor humoren ikke kun er at finde i de zingers og kvikke bemærkninger, karaktererne spytter afsted som et højhastighedstog uden bremser. Den er fuld af skøre situationer, hvor de meget excentriske politikere mildest talt ikke agerer pragteksemplarer inden for deres fag.
Arrogante genier eller røvhuller i forfald
Som seer kan man let lade sig forføre af Sorkins veltalende, intelligente excentrister. Men graves der et spadestik dybere, er de ofte røvhuller i forfald, som forsøger at blive bedre mennesker. Om det så lykkes er en anden diskussion, men at de prøver er nok for Aaron Sorkin.
Molly's Game (2017)
“I couldn’t lose to that greenscreened little shit and I didn’t want a therapist to make me feel okay about it. You know what makes you feel okay about losing? Winning.”
Dejligt forfriskende var det, da Jessica Chastain brusede frem som den autentiske skiløber Molly Bloom, der starter en pokerklub for kendte og millionærer.
Ikke mange kvinder har velsignet skærmen gennem Sorkins skrivemaskine i forhold til mænd. Uden at dvæle for meget ved det faktum, var det et af højdepunkterne ved “Molly’s Game”, at det netop var Mollys spil, Mollys drama og Mollys fantastiske retoriske røvfulde, som hun så glædeligt uddelte.
Moneyball (2011)
“I hate losing more than I love winning.”
Det kan mærkes, at Sorkin ikke er den eneste manusforfatter på fortællingen om baseball-manageren Billie Bean, der forsøger at danne et liga-vindende hold ved hjælp af baseball-statistikker.
Især det nedtonede tale-tempo og Brad Pitts ret så patosfyldte portræt viser, at der er skrevet med to tastaturer. Men vi har alligevel at gøre med geniale go-getters, hvis kamp mod systemet er fascinerende og underholdende. Desuden tropper Jonah Hill op i en suveræn præstation, der gav ham karrierens første Oscar-nominering.
Steve Jobs (2015)
“God sent his only son a suicide mission - but we like him anyway, because he made trees. We’re gonna sell a million units in the first 90 days. 20.000 a month after that. So maybe you could give me a break, Miss Hoffman?”
I den stærkt undervurderede “Steve Jobs” følger vi den titulære tech-mogul på tre forskellige launches af nye produkter hos Apple. Her bevæger Steve sig bag gardinerne under sine forberedelser, hvor han walker og talker med alle dem, der forsøger at hive ham tilbage til Jorden fra hans selvudnævnte plads i himmelen som tech-Gud.
Michael Fassbender er besnærende som den narcissistiske mand, der næsten vægter sin karriere og sine produkter højere end børn og venner. “Steve Jobs” viser villigheden til at ofre næsten alt, hvad man har kært for succes, berømmelse og anerkendelse.
The Social Network (2010)
“If you guys were the inventors of Facebook… you'd have invented Facebook.”
Selvfølgelig har vi gemt det bedste til sidst. Aaron Sorkins ubestridte mesterværk med den egocentrerede, ensomme Mark Zuckerberg i centrum.
En ung mand lige dele udstødt og selvoptaget skaber verdens største sociale medie. Han skaber det, fordi kæresten slog op, fordi han stort set er venneløs, fordi han kan. Men end ikke statussen som skaberen af “The Facebook” kan give ham de forhold, han hungrer efter.
Det vigtigste venskab fra “The Social Network” er selvfølgelig det mellem Aaron Sorkin og David Fincher. Sammen har de skabt en visuelt overdådig film, der til trods for meget snakkeri har et knaldhøjt tempo og det perfekte manuskript.
The Trial of the Chicago 7 kan ses på Netflix den 16. oktober.
