Gå til hovedindhold

Walter White og Jesse Pinkman vender tilbage i 'Better Call Saul'

Breaking Bad-reunion i sidste sæson

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Den 6. og sidste sæson af Better Call Saul får premiere senere i april, og som om det ikke var nok at glæde sig til i sig selv, så har seriens producer lige kastet en bombe under Breaking Bad-fans.

Bryan Cranston og Aaron Paul vender nemlig tilbage i deres ikoniske roller som Walter White og Jesse Pinkman.

Det bekræftede showrunner Peter Gould på et pressemøde, som senere er blevet opfulgt på seriens officielle Twitter.

Gould udtaler til Variety:

- Jeg vil ikke ødelægge noget for publikum, men jeg vil sige, at det første spørgsmål vi fik, da vi startede serien, var: "Kommer vi til at se Walt og Jesse i serien?". Så i stedet for at undgå at svare på det, vil jeg bare sige ja.

- Hvordan eller i hvilke omstændigheder, det må du selv finde ud af. Men jeg bliver nødt til at sige, at det er bare én af mange ting, som jeg tror, at du vil få afsløret i denne sæson.

'Better Call Saul', der følger Bob Odenkirks advokat Jimmy McGill før hans optræden i Breaking Bad, har allerede budt på flere gæster fra den oprindelige serie.

Således har både Mike Ehrmantraut (Jonathan Banks) og skurken-in-spe Gus Fring (Giancarlo Esposito) haft centrale roller i spinoff-serien.

Det er derfor måske ikke den største overraskelse, at Walt og Jesse vender tilbage, men det er ikke desto mindre en glædelig nyhed for fans.

Det er endnu ikke til at sige, om det blot bliver til en enkelt scene (som i El Camino), eller om de to karakterer faktisk vil spille en central del af handlingen. Det må tiden vise.

Sæson 6 af 'Better Call Saul' får premiere den 18. april på Netflix.

They're coming back. #BetterCallSaul pic.twitter.com/IXDq6KarcN

— Better Call Saul (@BetterCallSaul) April 10, 2022

 

 

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.