I dokumentarfilmen 'Western Stars' fremfører Bruce Springsteen alle 13 sange på hans nye album med et fuldt orkester under katedralloftet i Springsteens egen 100 år gamle lade.
Springsteens første album i fem år, Western Stars, symboliserer en rejse for den legendariske singer/songwriter, men han trækker stadig på sine musikalske rødder.
Temaer som kærlighed, tab, ensomhed, familie og tidens ubarmhjertighed berøres i dokumentaren, der, ved at sammenflette privat arkivmateriale med den personlige fortælling om sangenes betydning, fortæller historien om Springsteen.
Sangskriverens sange har bl.a. inspireret filmen Blinded by the Light.
OBS: Filmen vises uden danske undertekster.