Dramaserien 'Dexter: New Blood' er en fortsættelse på serien Dexter, der ellers blev færdiggjort i 2013.
I serien vender den Emmy-nominerede Michael C. Hall tilbage i rollen som seriemorderen, der ved siden af sine forbrydelser arbejder på politiet som blodanalytiker.
Serien foregår 10 år efter den forrige sluttede, og vi følger Dexter, der har taget et nyt navn og lever et fredeligt liv. Uventede begivenheder fører dog til, at hans mørke sider dukker op til overfladen igen.
I 'Dexter: New Blood' vender Clyde Philips, der var showrunner på sæson 1-4, også tilbage til serien.
Serien får premiere den 8. november på Paramount+.