Gå til hovedindhold

7 år efter: Populær Susanne Bier-serie får sæson 2

Men vender danskeren tilbage?

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Den britiske serie The Night Manager (på dansk 'Natportieren') viste sig som en enorm succes for Susanne Bier, der stod bag kameraet på seriens seks afsnit.

Ikke nok med, at serien blev en publikumsfavorit, så vandt den tillige to Emmy-priser og tre Golden Globes, herunder bl.a. en Emmy til netop danske Bier for instruktørarbejdet.

'The Night Manager' er baseret på et værk af den anerkendte, britiske spion-forfatter John la Carré, der har et stort udvalg af mulige bogefterfølgere.

Og nu kommer serie-fortsættelsen så. Prime Video og BBC er gået sammen om at lave en ny sæson med Tom Hiddleston tilbage i rollen som John Pine.

LÆS OGSÅ: Susanne Biers kæmpesucces 'Bird Box' får flere spinoff-film

Deadline skriver, at optagelserne til serien, der har fået kodenavnet "Steelworks", vil starte i London og Sydafrika senere i år. Mens en mulig tredje sæson allerede er i planerne.

Den nye sæson vil følge op på afslutningen i 'The Night Manager', og John Pine vil stå overfor en ny dødfarlig udfordring.

Forfatteren fra første sæson, David Farr, skriver igen, men det vides endnu ikke om Susanne Bier vil være tilbage bag kameraet, når de bliver tændt senere på året.

Susanne Bier har efterfølgende instrueret to andre internationale serier, nemlig den populære krimi The Undoing og senest The First Lady. Så hun har med andre ord holdt sig varm.

Vil du gerne se/gense 'The Night Manager'? Se hvilke streamingtjenester serien kan findes på her.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.