Gå til hovedindhold

Dansker får dobbeltrolle i international spion-serie af duoen bag 'Avengers: Endgame'

Serien har kæmpemæssige ambitioner

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Danske Roland Møller fortsætter sin imponerende karriere i udlandet, hvor han bl.a. har stået ansigt til ansigt med verdensstjerner som Dwayne Johnson i Skyscraper, Liam Neeson i Sidste stop og Charlize Theron i Atomic Blonde.

Det næste internatinale projekt bliver serien Citadel, der produceres af Russo-brødrene - instruktørduoen bag bl.a. Avengers: Endgame, og hvor rollelisten tæller store stjerner som Richard Madden, Priyanka Chopra Jonas og Stanley Tucci.

Det første billeder fra spionthriller-serien er ude - se et udvalg herunder

Serien handler om det uafhængige og globale spionbureau Citadel, der otte år tidligere gik i opløsning. De havde til opgave at sørge for alle menneskers sikkerhed og tryghed, men blev ødelagt af agenter fra det magtfulde forbrydersyndikat, Manticore.

To af Citadels eliteagenter, Mason Kane og Nadia Sinh, fik slettet deres hukommelse, da de med nød og næppe undslap med livet i behold. Siden da har de levet i skjul og opbygget nye liv under nye identiteter uden at kende deres fortid.

Lige indtil en aften, hvor Mason bliver opsporet af sin tidligere Citadel-kollega, Bernard Orlick, som desperat har brug for hans hjælp for at forhindre Manticore i at etablere en ny verdensorden. Mason opsøger sin tidligere partner, Nadia, og de to spioner begiver sig ud på en mission, der fører dem verden rundt i et forsøg på at stoppe Manticore.

LÆS OGSÅ: Dansker skal spille prinsesse i stor international science fiction-serie

Roland Møller indtager en dobbeltrolle som Anders Silje og Davik Silje, som vi må antage er (tvillinge)brødre eller på anden måde relateret. I spion-universet kunne det måske også være to dæknavne. Det må tiden vise.

Folkene bag 'Citadel' har enorme ambitioner for projektet, der behandles som en franchise, der vil bestå af en række efterfølgende serier, som foregår i hele verden. 

Hver enkelt Citadel-serie er skabt lokalt og produceret og filmet i den pågældende region. Lige nu arbejder man på serier i Italien og Indien.

'Citadel' får premiere den 28. april på Prime Video.

Citadel / Prime VideoCitadel / Prime VideoCitadel / Prime VideoCitadel / Prime VideoCitadel / Prime VideoCitadel / Prime Video

 

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.