Dansker er med i næste kapitel af Dune-universet
'Dune: Del 2' er blevet set af 345.000 danskere
Artiklen blev første gang publiceret i november 2022. Opdateret i april 2024.
'Dune: Del 2' har været en kæmpe succes over hele verden - ikke mindst i de danske biografer, hvor filmen har solgt 345.000 billetter.
En dansker er med i det næste kapitel af Dune-sagaen, nemlig Sarah-Sofie Boussnina.
Skuespilleren har siden sin debut i TV2-serien 'Lærkevej' markeret sig på tv i bl.a. julekalenderen 'Tvillingerne og julemanden', Ole Bornedals '1864' og DR-serien Broen samt i komedien Comeback og Afdeling Q-filmen Fasandræberne.
De senere år har den 33-årige Boussnina fået internatinal succes, og har bl.a. medvirket i middelalder-serien 'Knightfall', filmen Mary Magdalene med Joaquin Phoenix og Rooney Mara og sci-fi-værket 'The Colony' fra sidste år.
I 2022 kom det så frem, at hun medvirker i 'Dune: Prophecy', der dengang gik undertitlen 'Dune: The Sisterhood'. Det skrev Deadline.
'Dune: Prophecy' udspiller sig i samme univers som sidste års storværk Dune, men foregår 1000 år før historien om Paul Atreides. Serien fokuserer på Harkonnen søstrene, der former sekten Bene Gesserit.
Boussnina skal spille Prinsesse Ynez, en ung, selvstændig prinsesse, som prøver at håndtere det store ansvar som arving til den "Gyldne Løvetrone".
En kommende 'Dune: Del 3' har også fået grønt lys. Læs mere om det projekt her.
'Dune: Prophecy' forventes at få premiere i slutningen af 2024 på HBO Max.