Susanne Bier om The Undoing-finalen: ”Alle spørger mig: Hvordan ender den?”

Mandag den 30. november ankommer det sjette og sidste afsnit i Susanne Biers uhyre populære thriller-serie, The Undoing, på HBO.

‘The Undoing’ følger jetset-New Yorker-ægteparret, Grace og Jonathan (Nicole Kidman og Hugh Grant), hvis søn går på en fornem og dyr skole. Da moren til en af drengens skolekammerater myrdes, forsvinder Jonathan pludseligt, og snart er mistanken rettet mod ham. Nu skal Grace finde ud af, om hun kan stole på sin mand, om hele deres liv har været en stor løgn, eller om sagen er endnu mere kompleks end antaget.

I anledning af den kommende finale fik StreamingGuide lov til at interview den danske mesterinstruktør over telefonen. Her afslørede Bier, at vi kan se frem til en spændende afslutning med mere end rigeligt gang i den.

Jeg har læst, at Nicole Kidman i kraft af sin rolle som producer gik målrettet efter dig som instruktør?

-Ja, Nicole var ret aktiv på at, vi skulle arbejde sammen. Det er så sjovt, jeg kan huske en af vores første møder. Det var på restaurant på et hotel i Los Angeles. Vi kommer ind i rummet, og for det første er hun ret opsigtsvækkende - ikke kun fordi hun er Nicole Kidman, men også fordi hun er så sindssygt høj og slank. Og så kommer vi ind og sætter os, og så lagde hun ikke selv mærke til, at hun var havnet lige neden under et kæmpe portræt af sig selv. Og det var simpelthen så bizart, og jeg havde ikke rigtigt mødt hende før, så jeg kunne ikke bare grine ad det, som jeg normalt ville gøre. Jeg skulle lige præsenteres ordentligt osv., og så sad hun der med sig selv hængende over hovedet, haha.

Men hun var meget determineret med at det skulle være mig, og hun er dygtig til at forføre én og få det som hun gerne vil have det.

Gik du til serieformatet, som når du laver film?

-Ja, fuldstændig på samme måde. Bare som en meget, meget lang film. En seks timer lang film i stedet for en på to timer. Men jeg behandler materialet på samme måde, og den er i øvrigt optaget på samme måde, altså som en lang fortælling. Så der var ikke noget med at lave en episode ad gangen. Vi kunne optage scener fra episode seks og scener fra episode to samme dag. Man skal bare huske at holde et fokus, holde øjet på bolden og så vidt som muligt holde sig til den ene vision. Man må aldrig lade sig forføre.

Jeg har læst bogen, og allerede i afsnit tre kunne jeg se, at serien er helt anderledes end bogen. Jeres tilgang er meget mere thriller-fokuseret. Hvordan kom I frem til den beslutning?

-David (manusforfatter David E. Kelley, red) sagde allerede i vores første samtale, at han kun kunne bruge bogens to første afsnit og grundideen. Derefter havde han en ide om, hvor det skulle gå hen, og det var noget andet. Så jeg ventede faktisk med at læse bogen før vi var et stykke inde i præproduktionen. Men da jeg læste den, kunne jeg se, at det mest interessante helt sikkert var psykologien. Og den har vi fokuseret på og gjort den til en mere psykologisk thriller. Med film og tv er det jo vigtigt at have konkrete handlinger. Der er simpelthen grænser for, hvor meget en persons tanker i sig selv kan fylde på lærredet.

Og så havde vi også en lyst til at bruge flere karakterer anderledes, end de bliver brugt i bogen. Faren er fx ret anderledes og sønnen er anderledes.

Hvad er dit forhold til den psykologiske thriller?

-Jeg elsker dem! Jeg har altid elsket psykologiske thrillers. Jeg elsker at se dem. Det er et specifikt univers, hvor de bedste af slagsen bevæger sig inden for områder, hvor man kan bruge handlinger direkte på sig selv. Også selvom man ikke selv er i en konkret lignende situation, så kan man fx genkende reaktioner og adfærdsmønstre og bruge dem på sig selv. Og det er superinteressant.
 

Hver episode ender mere eller mindre med en neglebidende cliffhanger. Hvad er dit forhold til cliffhangers og spændingsopbygning?

-Jeg elsker det. Og det er enormt sjovt at lave. Jeg vidste jo, den skulle køre på HBO, hvilket betyder en gang om ugen. Så jeg var superklar over, at den skulle have noget ekstra, der gjorde at folk ville se med næste uge også. Da man i dag bare kan se alt materiale ud i en køre og lige når det passer en, så skal man gøre noget meget distinkt for, at folk ser med ugen efter. Det er en sjov udfordring.
 

Hvordan har du arbejde med skiftene mellem mistanke og ikke-mistanke i serien? Jeg har læst bogen, men jeg aner ikke hvem, der har gjort det, når jeg ser din serie…

-Haha, det var en del af det sjove ved at lave det her. At dreje spejlet og sige: Nu kigger man derhen. Nu kigger man derhen. Og det er noget, man gør med detaljer. Fordi når først man har vækket den opmærksomhed hos publikum, så er det jo vigtigt, om karakteren kigger derhen eller derhen… Det er bittesmå ukonkrete ting som gør, at publikum tænker det ene eller det andet. Og man kan jo bare snyde. For når man gør sådan, så er man nødt til at gøre nogle ting, som ikke holder helt i den overordnede historie. Men man må dog ikke støde publikums intelligens.

Det værste er, når man ser en gyser, og kvinden bare løber rundt i huset helt forvirret, mens man bare tænker: ”hvorfor hopper hun ikke bare ud ad vinduet af dette ganske lave hus?”

Hvorfor laver man ikke længere så mange thrillers for det voksne publikum?

-Det er en større diskussion omkring biografer og tv. Der er ingen tvivl om, at biograferne lider. Og samtidig er der regler, der gør det meget svært at finansiere en mellemstor film for voksne. Man kan heldigvis stadig lave dem i Europa og i Danmark. Men i USA er det virkelig svært, der skal være en streamingservice inde over. Derfor er man nok nødt til at tænke biograferne anderledes. Jeg ville jo elske at se 10 timers Game of Thrones i en biograf. Det biograferne kan, som tv ikke kan, er jo netop at vi er sammen om noget. Sammen om en oplevelse – og det er jo uovertruffet. Men det fællesskab kan også bruges til andet end biograffilm.

Følger du med i dansk films store succes lige nu?

Ja, og det er da fantastisk, men det er også nogle skidegode film. Hvis ikke det havde været så gode film, så var det jo ikke sådan. Det kommer ikke bare fordi folk er flinke, det kommer fordi, filmene er supergode. Men det viser også, at danskere gerne vil ind og se danske film, og de vil gerne være sammen med andre, når de gør det.

Hvad kan du sige om finalen på ’The Undoing’?

-Jeg bliver hele tiden spurgt af venner og bekendte og familie om slutningen. Alle. Men det er hele tiden sådan: ”Hvordan ender den? Nej, du skal ikke fortælle det alligevel!”

Så, jeg tør ikke sige noget… jeg tror virkelig, jeg kommer til at afsløre noget og sige for meget. Men jeg kan da sige så meget, at der er total gang i den i finalen!

Finalen på The Undoing vises på HBO mandag den 30. november