Gå til hovedindhold

10 film du skal se i november 2020

Din guide til store streamingoplevelser.

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


I november begynder julestemningen så småt at bredde sig over det danske land. Det samme gør sig gældende i streaming-land, hvor der er julefilm til både store og små.

Hvis man ikke er så meget til røde huer og grantræer, så kan man i stedet lade sig underholde med en af de hårdtslående action-thrillers eller eventyr fra Disneys magiske univers, som også rammer streamingtjensterne i november.
 

YouSee


Denne artikel er præsenteret i samarbejde med YouSee. Hos YouSee kan du samle alle de populære streamingtjenester som Netflix, TV 2 PLAY, Viaplay og HBO Nordic - i din tv-pakke. Har du lyst til at blande din helt egen tv- og streamingpakke, så gå ind på yousee.dk

Bemærk: YouSee har IKKE har haft indflydelse på det redaktionelle indhold i denne artikel.

Undtagelsen

Den danske thriller 'Undtagelsen' er baseret på Christian Jungersens bestseller om fire kolleger, der synker længere og længere ned i et makabert magtspil.

Filmen solgte over 152.000 billetter i biograferne tidligere på året, hvilket er yderst imponerende, da den fik premiere lige omkring Corona-udbruddet.

'Undtagelsen' følger veninderne Iben og Malene, der sammen med to andre kvinder arbejde på Dansk Center for Information om Folkedrab. Iben har været udsat for en traumatisk oplevelse, og Malene kæmper med alvorlig gigt. Disse problemer bliver dog til småting, da de begge begynder at modtage yderst ubehagelige dødstrusler.

Undtagelsen kan købes fra den 2. november og lejes fra den 16. november på bl.a. Blockbuster og Apple iTunes.

Beck 39-42

I løbet af de kommende måneder får fire nye Beck-film premiere, og der er tale om en direkte fortsættelse fra, hvor vi sidst forlod Beck-gruppen.

Martin Beck er nu en højt rangeret chef. Alexandra Beijer leder arbejdet i gruppen, og har Steinar, Oskar Bergman, Ayda Cetin og Jenny Bodén ved sin side. Mordsagerne er blevet grovere, og gerningsmændene er blevet mere avancerede.

Udover de kringlede mordsager stifter Beck-gruppen også bekendtskab med en ny karakter - Josef (Martin Wallström), som lader til at leve et dobbeltliv. Kan man virkelig stole på ham?

Beck 39: Undercover får premiere den 6. november på C More.

Beck 40: Uden for enhver rimelig tvivl får premiere den 4. december på C More.

Beck 41-42 får premiere til foråret på C More.

Artemis Fowl

Disneys ungdomsfilmatisering har været længe undervejs og har stået til en biografpremiere i årevis. Nu lander filmen endelig, om end kun på Disneys egen streamingtjeneste.

'Artemis Fowl' er baseret på den populære fantasy bogserie af Eoin Colfer og handler om titelkarakteren, en intelligent ung dreng.

Artemis' forældre er dog slemme forbrydere, og da hans far forsvinder og mor får psykisk sammenbrud bliver den unge dreng overladt til at overtage de kriminelle gerninger.

Artemis Fowl får premiere på Disney+ den 6. november.

Orca

Gustav Lindth – kendt fra Dronningen – og Alba August – kendt fra Unge Astrid og The Rain – er på rollelisten i denne svenske serie af Josephine Bornebusch, der har haft stor succes med Viaplay-serien Elsk mig.

I en ny virkelighed efter COVID-19 følger den eksperimenterende serie ’Orca’ en række mennesker gennem skærmbilleder fra deres telefon, tablet eller computer, mens de konfronteres med livets vanskeligske problemer i en tid, hvor vi er isoleret fra hinanden.

Orca kan ses på Viaplay fra den 13. november.

 

Spectre + 24 andre Bond-film

Varm op til den kommende biografpremiere på No Time To Die med 'Spectre' 24 andre Bond-kapitler. I 'Spectre' tager Agent 007 på en uautoriseret solomission i Mexico, der efterlader dele af hovedstaden i ruiner.

Bond får karantæne, men det afholder ikke den egenrådige agent fra at fortsætte sin mission. En hemmelig besked fra den tidligere M bringer ham på sporet af en italiensk enke og et forbrydersyndikatet med stor indflydelse på verdens magtbalance. Syndikatet, der kalder sig SPECTRE, bliver ikke kun Agent 007’s hidtil største udfordring. Det trækker også tråde til James Bonds fortid.

Spectre og 24 øvrige Bond-film kan ses på Viaplay fra den 9. november.

YouSee

Small Axe

Den Oscar-vindende og eminente filminstruktør Steve McQueen (Twelve Years a Slave og Shame) er i denne måned aktuel med intet mindre end tre nye film. Hvert værk er del af en antologi filmserie kaldet ‘Small Axe’ bestående af ’Mangrove’, ’Lovers Rock’, ’Red, White and Blue’, ’Alex Wheatle’ og ’Education’.

Alle filmene er tematisk forbundet til Londons vestindiske område og udspiller sig fra 1960erne og frem til 1980erne. Alle fem fortællinger centreres om den sorte befolknings trodsighed imod fordomme og ulighed.

Letitia Wright, John Boyega, Alex Jennings og Jack Lowden er bl.a. på rollelisten.

’Mangrove’ får premiere på Amazon Prime Video den 15. november.
’Lovers Rock’ får premiere på Amazon Prime Video den 22. november.
’Red, White and Blue’ får premiere på Amazon Prime Video den 29. november.

De sidste to film får premiere på Amazon Prime Video til december.

Lady og Vagabonden

Filmen 'Lady og Vagabonden' er en genindspilning af Disneys klassiske tegnefilm Lady og Vagabonden fra 1955.

I filmen drager en forkælet hund og en hård men elskelig herreløs hund ud på et uventet eventyr.

'Lady og Vagabonden' er seneste i rækken af Disney-film, der bliver genindspillet med rigtige mennesker og her - naturtro - animerede hunde.

Lady og Vagabonden får premiere på Disney+ den 20. november.

Fatman

I nutidens vanvittige verden findes julemanden rigtigt og spilles af Mel Gibson. Han er på røven, eftersom de fleste børn er uartige, og regeringen ikke vil yde nogen støtte, da efterspørgslen falder. Han er bevæbnet med både sprut og våben, for når man flyver rundt i verden, hænder det, at folk skyder igen.

'Fatman' er en grov julekomedie for voksne, ligesom vi tidligere har set i fx Bad Santa.

Fatman kan købes og lejes på bl.a. Blockbuster fra den 23. november.

Hillbilly Elegy

Filmen 'Hillbilly Elegy' handler om tre generationer af en appalachiansk familie set fra den tilbagevendte jura-studerende søns persepktiv.

Rollelisten må siges at være fra øverste hylde, og især ugenkendelige Glenn Close og Amy Adams lader til at være det hele værd.

Historien er baseret på J.S. Vances memoir af samme navn og instrueres af Ron Howard, der er kendt for filmene de Oscar-vindende film Apollo 13 og Et smukt sind.

Hillbilly Elegy får premiere på Netflix den 24. november.

The Christmas Chronicles 2

Julefilmen 'The Christmas Chronicles 2' er efterfølgeren til filmen, der ifølge Netflix blev set i over 20 mio. hjem i løbet af dens første weekend i 2018.

Kate Pierce er en kynisk teenager, der bliver uventet genforenet med Julemanden, da en ballademager truer med at ødelægge julen for altid.

'The Christmas Chronicles 2' har igen Kurt Russell og Goldie Hawn som Julemanden og hans kone.

Filmen kan streames på Netflix fra den 25. november.

Læs også

Hvilken Bond-film skal du se i dag?

Vi guider dig til din næste 007-mission (sponsoreret)

Tag testen
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.