Brad Pitt er lejemorder i vanvittig action-komedie fra Deadpool-instruktør
Find 'Bullet Train' på Blockbuster.dk (sponsoreret)
Brad Pitt indtager hjemmebiografen i fuld fart med den brutale action-komedie Bullet Train, der kan ses på Blockbuster.dk.
Køb 'Bullet Train' nu på Blockbuster.dk her:
Brad Pitt ombord på et tog fyldt med lejemordere
Der er ikke mange stille øjeblikke i den vilde og vanvittige actionfilm 'Bullet Train'. Man stiger nemlig her på et højhastighedstog, der suser hurtigt og ustoppeligt gennem den japanske landskab med en god håndfuld farlige lejemordere ombord.
Brad Pitt spiller lejemorderen Ladybug. Han har ikke meget held i livet for tiden, hvorfor han nu satser på en nem og ikke mindst fredelig opgave. Det er dog alt andet end fred og ro, der venter ham på lyntoget.
Skæbnen har nemlig andre og ikke mindst yderst brutale planer for Ladybug, når han her bliver en del af filmens spraglede ensemble af lejemordere.
Efterhånden som filmen skrider frem, synes det desuden at stå mere og mere klart, at de professionelle dræbere har noget til fælles på trods af ellers modstridende missioner, der altså kolliderer på voldsom og blodig vis på verdens hurtigste tog.
Det eneste Ladybug nu ønsker er at finde ud af, hvordan han kan undslippe toget i live.
'Bullet Train' har allerede opnået stor succes især i USA, hvor biografsalget har rundet 100 millioner dollars.
Brad Pitt lod sig inspirere af action-legende
Verdensstjernen Brad Pitt er som bekendt en herre med mange mesterlige film bag sig. Listen er lang og alsidig med titler som 'Thelma & Louise', 'Interview with the Vampire', 'Legends of the Fall', 'Se7en', '12 Monkeys', 'Fight Club', 'Snatch', 'Ocean's Eleven' og dens efterfølgere samt 'Babel', 'Inglourious Basterds' og 'Once Upon a Time in Hollywood'.
I rollen som Ladybug i 'Bullet Train' sendes Brad Pitt ud i en god del af voldsomme slåskampe, der som oftest eksekveres uden egentlige våben. Derimod tages diverse genstande omkring skuespillerne i brug for at klare skærene. Bl.a. en kuffert, vandflasker og spisepinde (!).
Den særlige kampstil i filmen er inspireret af den legendariske Hong Kong-skuespiller, producer og stuntmand Jackie Chan.
Det kunne netop Brad Pitt fortælle om, da vi i sin tid mødte og interviewede stjernen:
- Jeg elsker Jackie Chan. Han er så undervurderet. Det er fantastisk, hvad han har fået til at ske. Den 58-årige skuespiller uddyber:
- Men det var David Leitch, vores instruktør, som kommer fra stuntverdenen. Han tilføjer det her element af komedie og humor. Han har stor respekt for Jackie Chan og refererer meget til ham.
Brad Pitts stunt-double har instrueret 'Bullet Train'
Filmens instruktør David Leitch er langt fra ny udi kampsport og slåskampe på film.
Udover at være instruktør på hårdtslående titlen som 'John Wick', 'Atomic Blonde', 'Deadpool 2', 'Fast & Furious Presents: Hobbs & Shaw' samt nu 'Bullet Train', er han også en garvet stuntmand med mere end 80 stunt-krediteringer på sit CV.
Det sjove er, at netop David Leitch og Brad Pitt har en fælles fortid i filmens verden. Instruktøren var nemlig Brad Pitts stunt-double i bl.a. 'Fight Club', 'Spy Game', 'Ocean's Eleven', 'Troy' samt 'Mr. & Mrs. Smith'.
David Leitchs store erfaring som stuntmand skinner bestemt også igennem i 'Bullet Train', der udover at være grotesk morsom også leverer mange vildt fede actionscener og ikke mindst intense slåskampe.
'Bullet Train' kan købes nu og lejes fra den 17. oktober på Blockbuster.dk.