Den som dræber-hovedrolle prøver at forstå mordere: “Det er lige så interessant, som det er vanvittigt"

Den første sæson af Den som Dræber – fanget af mørket blev en stor seersucces, og på søndag den 28. marts har Viaplay premiere på de to første afsnit af den nye sæson.

Natalie Maduño, der også er kendt fra serier som Bedrag og The Rain, er tilbage som seriens frontfigur, når jagten på en ny seriemorder sætter ind. Hun får selskab af Helle Fagralid og norske Tobias Santelman.

Sæson to tager udgangspunkt i tre uopklarede mord på Fyn, der alle er begået af en kynisk mand, der på overfladen fremstår som en velfungerende familiefar.

Maduños karakter, Louise Bergstein, der er ekspert i profilering og seriemordere, bliver involveret i efterforskningen efter endnu en ung mand findes myrdet under lignende omstændigheder. 

I anledningen af den nye sæson, fik vi os en snak med den serie-aktuelle skuespillerinde om menneskets mørke, hvad seerne kan glæde sig til, det nye samarbejde med Helle Fagralid og krimigenrens popularitet.

Den første sæson af ’Den som Dræber – fanget af mørket’ var en seersucces. Hvad fangede dig ved serien og rollen? 

- Hele aspektet i at skulle sætte sig ind i menneskets skygger og mørke. Vi rummer alle en del mørke, tror jeg. Nogen mere end andre. At skulle sætte sig ind i de mennesker, der virkelig har noget mørke i sig – det synes jeg er sindssygt interessant. Og finde ud af hvorfor de gør, som de gør. 

Hvordan var forberedelsen til det? 

- Inden sidste sæson snakkede jeg både med psykologer og nogle politifolk. Jeg har også læst ret meget op på hele FBI’s profileringsmetoder.

- Har du set Mindhunter? Den handler jo også om, hvordan man, groft sagt, sætter mennesker i kasser – og hvordan man sætter menneskers adfærdsmønstre i kasser. Det har været virkelig spændende. Jeg har set et hav af dokumentarer og serier om det. 

Hvad skal vi forvente os af den kommende sæson? 

- Man skal jo forvente sig en krimi, som man på mange måder kender det. Forskellen på denne serie og andre er dog, at det ikke handler så meget om at finde ud af hvem, der har gjort det. Den handler om, hvorfor i al verden mennesker gør det, og hvordan kan man få sig selv til at gøre det - altså slå andre mennesker ihjel og andre voldsomme ting.

- Det lægger sig i tråd med hele det psykologiske aspekt i, hvordan vi mennesker kan være så forskellige, og hvordan nogen, som virker så normale på overfladen, kan vise sig at have så meget mørke i sig. 

Serien er jo, som du siger, mere en whydunnit end whodunnit. Hvorfor tror du, at vi er draget af den type fortællinger? 

- Krimigenren er jo blevet ekstremt populær, og det er sikkert fordi, at det er så uforståeligt for de fleste af os. Jeg tror, at mennesker er draget af lukkede verdener. Og netop aspektet i ”Hvorfor?”.

- Det er der jo bare noget enormt interessant i. Altså hvordan i alverden kan man finde på at slå et andet menneske ihjel? Det er heldigvis kun de færreste af os, der kan forstå det. 

- Fiktion er jo inspireret af virkeligheden. Der er det bare voldsommere, når det er virkeligt. På den måde er fiktionen et safe house, hvor man kan sætte sig ind i de her ting. Man kan derfor helt oprigtigt lade sig underholde af det, fordi det bare er noget, vi lader som om.

Er det også noget, du selv er meget optaget af? 

- Ja. Jeg har set mange dokumentarer og serier i krimigenren, og jeg kan stadig blive dybt fascineret og fanget af det. Det er jo pisse uhyggeligt. Jeg ved ikke, hvad fanden det er, men som mennesker kan vi jo godt lide at gå ind i de ting, der er lidt voldsomme.

- Det er jo fordi, det ikke er ægte, at man kan få tilfredsstillet en nysgerrighed på mennesker uden, at det er ægte i denne her sammenhæng.

True crime er blevet en meget populær genre. Er det også noget, der interesserer dig? Og som har været inspiration til serien?  

- Ja, jeg har set en del dokumentarer og true crime, men det er en helt anden boldgade for mig. Det kan påvirke mig ret voldsomt. Ligesom nyhederne også kan. Verden er jo desværre et forfærdeligt sted nogle gange. Det er værre for mig, når jeg ved, det er ægte.

- Der er ikke den samme nydelse for mig – eller nydelse er det jo aldrig, men du forstår, hvad jeg mener. Jeg synes, det er hårdere at se true crime og dokumentarer om seriemordere eller voldsmænd end det er at se fiktion. 

- Men jeg har set en del af det, fordi jeg synes, at det er interessant med det mørke, som nogle mennesker har. De skygger, som nogle mennesker bærer rundt på. Jeg tror aldrig, at jeg kommer til helt at forstå det. Men måske at prøve at forstå, hvad der ligger til grund for det. Det er lige så interessant, som det er vanvittigt jo.

Når nu det er menneskets skyggesider og mørke sager, som serien handler om. Hvordan er stemningen så under optagelserne? 

- Det er heldigvis det helt modsatte. Man kan simpelthen ikke holde til 6-7 måneders optagelser, hvor man går og er deprimeret hele tiden. Vi har det enormt sjovt, og derfor kan vi lave en serie i denne genre. 

- Det kan godt være, at man har en scene, hvor man slås, eller der sker noget voldsomt, men vi står alligevel og griner lige så snart, der bliver sagt ”tak”, fordi vi husker en joke, der blev sagt tidligere. Det ville sgu være for hårdt, hvis man privat også skulle dykke ned i det hele tiden. 

Hvordan har samarbejdet været med Helle Fagralid i den nye sæson? 

- Det har været så dejligt! Vi havde mødt hinanden før, men vi havde aldrig arbejdet sammen og kendte ikke rigtig hinanden. Men vi havde det sindssygt godt sammen.

- Vi blev kaldt ”pot og pande” på andendagen af optagelserne, fordi vi endte med at sige de samme ting i munden på hinanden. Vi havde det bare sindssygt godt sammen fra starten.

Siden starten af din karriere, har du arbejdet med store danske skuespillere som Nikolaj Lie Kaas, Thomas Bo Larsen og nu Helle Fagralid. Hvad har du taget med dig fra dem? 

- Uanset hvem det er, så tager jeg noget med mig. Lige med folk som Nikolaj, Thomas Bo og Helle, der har mange års erfaring ift. mig, så er det bare at suge til sig. Det er en kæmpe gave. Jeg har været uddannet i syv år til sommer, tror jeg, og jeg føler mig stadig forholdsvis ny. Derfor er det jo dejligt, at der er nogen, der har prøvet mere, så man kan læne sig ind i den erfaring. 

Hvordan er dynamikken anderledes mellem jeres karakterer ift. dynamikken mellem Louise og Jan (Kenneth M. Christensen) i sidste sæson? 

- Der er jo en anden dynamik i og med, at der jo er en anden aldersforskel, og de kommer fra to forskellige steder.

- Uden at fortælle for meget om handlingen, så har den ene en arbejdsmæssig indfaldsvinkel, og den anden har også en privat indfaldsvinkel til det, de bliver udsat for i denne sæson. De ser tingene meget forskelligt.

- Den ene er fokuseret på det psykologiske, mens den anden er fokuseret på politi-delen af sagen. Den arbejdsmæssige og den private indfaldsvinkel er nok der, hvor de går mest i clinch med hinanden.

Der skete jo mange voldsomme ting for din karakter, Louise, i første sæson. Er det noget der præger hende i den kommende sæson? 

- Ja. I forbindelse med hele den her FBI-metode, kan man sige, at man kan putte ting i kasser, men man kan også tage fejl, fordi mennesker er jo utilregnelige. Vi kan kun sættes i kasser til en vis grad.

- Hun tog fejl et par gange i sidste sæson, og det påvirker hendes dømmekraft og frygt for at tage fejl i denne her sæson. Vi kommer mere ind på livet af hende i denne sæson. Det var ikke så meget, vi lærte om hende sidst, men nu finder vi ud af, hvad hun egentligt er for en.

Har du en serieanbefaling i krimi-genren til folk, der ivrigt venter på den nye sæson af 'Den som Dræber - fanget af mørket'? 

- Ja, The Jinx. Jeg så den, da den kom ud, og den er sindssyg fed. Når nu vi snakker om krimi og true crime, så kan jeg godt anbefale den. Man vil ikke sige for meget om den til de folk, der ikke har set den, fordi så bliver den ødelagt - men det er en vanvittig true crime-dokumentar, der virkelig tog røven på mig. 

De første to afsnit af 'Den som Dræber – fanget af mørket 2' har premiere på Viaplay d. 28. marts. Herefter frigives ét afsnit hver uge efterfølgende.