Efter 59 år: Legendarisk science fiction-serie har fundet et nyt hjem
Se også det nye logo
Den populære britiske serie Doctor Who er siden 1963 blevet vist på BBC. Nu får science fiction-serien imidlertid et nyt hjem på streaming. I hvert fald uden for Storbritannien og Irland.
Det bliver nemlig i fremtiden Disney+, der kommer til eksklusivt at vise de nye sæsoner af 'Doctor Who'.
Der lægges ud med såkaldte Doctor Who 60th-anniversary specials til november næste år, hvor David Tennant vender tilbage til franchisen som den 14. Doctor Who.
LÆS OGSÅ: 7 skjulte film-skatte på Disney+
Til at skyde den nye Doctor Who-æra i gang har Disney+ og BBC også afsløret et nyt logo, der er inspireret af det klassiske Doctor Who-logo, men også har en grad af moderne tegnefilm a la Paw Patrol over sig. Se det herunder.
David Tennant kommer man således til at kunne se i seriens titelrolle i tre special, det inden Ncuti Gatwa overtager den ikoniske rolle som nummer 15 i rækken.
Det forbliver dog BBC, der eksklusivt viser serien i Storbritannien. Men med det nye streaming-hjem for 'Doctor Who', er ambitionen bl.a. også at give nye generationer muligheden for at se serien og de nye sæsoner, som kommer til at være i en hidtil uset skala.
Nye episoder af 'Doctor Who' får premiere på BBC og Disney+ i slutningen af 2023.