Efter 'Dahmer': Her er de virkelige mordere i sæson 2 af 'Monster'
Se den første teaser
Monster: The Jeffrey Dahmer Story blev noget af en sensation på Netflix, hvor den ikke bare tiltrak imponerende seertal, men også skabte en del debat.
Ikke desto mindre er en 2. sæson annonceret, hvor en ny virkelig morders fortælling ville blive skildret.
Nu har Netflix afsløret, hvem der skal portrætteres i den nye sæson. Det bliver Menéndez-brødrene, der i 1996 blev dømt for at have slået deres forældre ihjel.
LÆS OGSÅ: De 10 bedste true crime-dokumentarer som du kan streame lige nu
Den officielle titel på sæson 2 bliver 'Monster: The Lyle and Erik Menéndez Story'.
Netflix har ligeledes afsløret, at de har fået ”eksklusiv adgang” til de to morddømte brødre, som deltager i en ny dokumentarfilm, der ligeledes laves til streamingtjenesten.
Monster-serien er skabt af Ryan Murphy og Ian Brennan, der allerede har en 3. sæson i støbeskeen.
‘Monster: The Lyle and Erik Menéndez Story’ har ikke en premieredato. Men du kan se den første teaser herunder: