Gå til hovedindhold

His Dark Materials: Alt hvad du skal vide før sæson 2

Indføring i Philip Pullmans fantasy-univers

Skrevet af Martin Møller Kloock



Fantasy-serien His Dark Materials er baseret på Philip Pullmans bestsellerbogserie af samme navn - på dansk ’Det Gyldne Kompas’. Bøgerne kan betragtes som begyndelsen på young-adult-genren, som især kom frem som følge af Harry Potters succes og genudgivelsen af C. S. Lewis’ Narnia-serie.

Vi giver dig en indføring i Pullmans unviers og i forløbet af serien indtil videre.

OBS: Der er enkelte spoilers for første sæson af 'His Dark Materials' i artiklen.

 

Serien er fælles projekt mellem BBC og HBO. Hovedpersonen Lyra spilles af den unge skuespillerinde Dafne Keen (Logan), og i bærende roller findes bl.a. Ruth Wilson (Luther), James McAvoy (X-Men, Split), Anne-Marie Duff (Sex Education) og Lin-Manuel Miranda (Hamilton, Moana).

Lyras verden er en verden, der geografisk ligner vores, men som indeholder både hekse - sortklædte kvinder der kan flyve og panserbjørne, en civilisation af bjørne der er klædt i panser.

Den primære forskel er dog daimoner, en manifestation af et menneskes sjæl. Daimonerne er deres menneskes følgesvend og kan skifte dyreskikkelse, mens man er barn, men indtager en fast form i takt med at man bliver voksen. Lyras følgesvend er daimonen Pantalaimon.

Verdenen styres af Magisteriumet, en teokratisk og totalitær organisation, der kontrollerer verdenens diskurser. Især omkring forskning i det mystiske fænomen ’støv’, som det er forbudt bare at nævne.

På den anden side står Lord Asriel, Lyras onkel, der i løbet af seriens første afsnit afslører at hans forskning i ’støv’ har fået ham til at tro at der findes parallelle verdnerne.

his-dark-materials-midt.jpg

 

Lyra, der som helt ung er blevet placeret på Jordan College i Oxford af Lord Asriel, præsenteres som en pige med ben i næsen. Hun modtager et alethiometer - et instrument der kan fortælle en sandheden, hvis man er blandt de få der kan finde ud af at bruge det.

I første sæson følger vi hende, mens hun forsøger at finde sin hendes bedste ven, den kidnappede Roger. Det fører til, at hun vikles ind i opgøret mellem Lord Asriel og Magisteriumet, der anført af djævelske mrs. Coulter udfører deres egen hemmelige forskning i ’støv’. 

Mod slutningen af sæson et møder man også Will, der befinder sig i en parallel verden meget magen til vores egen. Wills far er forsvundet, men organisationer fra regerings mistænker at de kan finde svar på farens forsvinding hos Will og Will er nødt til at flygte fra sit eget hjem.

Sæsonen slutter af med, at Lyra følger Lord Asriel, der har åbnet en vej ind i et parallelt univers. Samtidigt finder Will, der er på flugt, indgangen til en anden verden. Sæson to åbner med, at Lyra og Pantalaimon ankommer til parallelverdenen Cittàgazze.

Første sæson kan findes på HBO Nordic og anden sæson starter den 17. november 2020 på HBO Nordic.

his-dark-materials-slut.jpg

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Se også

Din guide til det perfekte Harry Potter-maraton

5 magiske filmdage (sponsoreret)

Læs mere
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.