Gå til hovedindhold

Instruktør boycotter sin egen 80'er-genindspilning

Der er kold luft mellem de involverede parter

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Det har tidligere forlydt, at der er opstået yderst kold luft mellem instruktør Doug Liman og producerne af hans genindspilning Road House med Jake Gyllenhall i hovedrollen.

Amazon MGM Studios - der står bag filmen - har nemlig besluttet, at 'Road House' skal lande direkte på streaming hos Prime Video og kommer altså derfor ikke i biografen, som aftalen ellers oprindeligt skulle have lydt på. Det er denne beslutning, som både Liman og Gyllenhall er dybt utilfredse med. Det skriver Deadline.

Den kolde luft mellem parterne er nu kulmineret med, at Liman har boycottet sin egen film ved dens nylige premierevisning på filmfestivalen SXSW.

Se den helt nye og første trailer til 'Road House' nederst i artiklen.

Hele instruktørens udtalelse kan læses her, hvor han bl.a. frustreret skriver, at 'Road House' har klaret sig vildt godt hos et testpublikum. Herunder, at den har en højere testscore end The Bourne Identity. Det lyder videre:

- Jeg meldte mig til at lave en film til biografen for MGM. Amazon købte MGM. Amazon sagde, lav en fantastisk film, og vi vil se, hvad der sker. Jeg lavede en fantastisk film. Vi gjorde 'Road House' til et "smash hit" - det er Amazons ord, ikke mine.

Genindspilningen er baseret på den elskede Road House fra 1989 med bl.a. Patrick Swayze, Kelly Lynch, Sam Elliott og Ben Gazzara.

Patrick Swayze spiller i den hårdtslående original en udsmider, der ikke bare opretholder ro og orden på den lokale bar, men som også rydder op i et helt lokalsamfund.

'Road House' kan ses på Prime Video fra den 21. marts.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.