Gå til hovedindhold

Især en kendis bliver drillet i Nikolaj Lie Kaas' serie: "Han er selv ude om det"

Stjernen svarer igen

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Nikolaj Lie Kaas' nye komedieserie Agent har netop fået premiere på TV 2 Play, hvor de stjernespækkede afsnit udkommer løbende.

Serien handler om Joe, der er agent for underholdningsbranchen. Men Joes store ambitioner spænder nogle gange ben for ham, og tingene er ofte lige ved at gå galt, når han skal balancere familieliv og sine klienters krav.

Joes klienten består af alt fra Dar Salim og Sidse Barbett Knudsen til Tobias Rahim med alle disse kendte danskere i rollerne som dem selv.

'Agent' havde international premiere tidligere på året til filmfestivalen Berlinalen i Berlin, hvor vi bl.a. mødte Nikolaj Lie Kaas, der både er skaber, manuskriptforfatter og instruktør på serien.

Læs også: Nikolaj Lie Kaas' nye serie kaldes en arvtager til 'Klovn': Især denne karakter inspirerede ham

I den forbindelse spurgte vi danskeren hvilken kendis, får den hårdeste fremstilling i serien. Og her var Lie Kaas hurtig til at svare:

- Lars Ranthe. Han får en tur, hvor jeg påstår, at han hele tiden spiller nisse. Og han er træt af at spille nisse. Lars synes også selv, at jeg var lidt voldsom, men jeg har hele tiden påstået, at han konstant spiller nisse.

- Så mens jeg skrev, og vi diskuterede det, så blev det jul. Og så udkommer der en film, som hedder Malous jul - hvor Lars igen spiller nisse.  Så er han da selv ude om det.

- Men vi leger jo med noget, hvor alle vil gerne aspirere til noget større. Alle vil gerne til USA, og alle vil gerne have, at der skal ske noget vildere med deres karriere. Så i alle henseender, så tager vi lidt pis på tingene. 

Tilbage i Danmark har vi efterfølgende mødt Lars Ranthe i forbindelse med biografpremieren på Bytte bytte baby, hvor han bl.a. spiller overfor Mille Dinesen.

Læs også: Danske stjerner stod i kø for at medvirke i Nikolaj Lie Kaas' nye serie

Her fremlagde vi Nikolaj Lie Kaas' kommentar fra Ranthe, som svarede, at hans oplevelse på serien har været rigtig positiv:

- Det var sjovt. Jeg synes, at det første, man skal gøre, er at lave grin med sig selv. Jeg har jo også en side, som ikke er så flatterende. Og det synes jeg, at jeg forsøger at udstille i 'Agent', fortalte Lars Ranthe.

- Det er fedt at arbejde med Nicolaj.  Jeg har ikke arbejdet med ham siden vi lavede 'Dirch'. Han kan lave komedier. Han er så god til det med fx 'Mr. Poxycat', han har virkelig fået god fornemmelse.  Og det fornemmede man også, da vi lavede det.  

- Jeg er faktisk rigtig spændt på at se det. Jeg har ikke set noget endnu, men jeg bliver da udleveret. 

Hold øje med vores podcast - i næste uge udkommer et længere interview med Nikolaj Lie Kaas.

'Agent' kan ses på TV 2 Play nu og på TV 2 den 9. juli.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.