Ny dansk film, Disney-klassiker og romantisk action: 5 film du skal se i april
Masser af stjerner på streaming
En ny måned betyder nye film på streaming. Men hvilke titler skal du se? Vi hjælper dig lidt på vej ved at pege på fem film i forskellige dele af filmlandskabet, der lander på streaming i april.
Det betyder alt fra et dansk far-datter-drama og action-romantik, videre til en sort komedie og et fortryllende Disney-eventyr.
Herunder er de 5 film, du kan se i april måned:
Den danske film er fortællingen om Regitze, som er i begyndelsen af 30'erne. Hun er arbejdsløs, har ingen kæreste og ingen børn. Hun er ordblind og opvokset i et akademisk hjem, men har aldrig følt sig helt accepteret, som den hun er.
Da hendes mor dør, befinder Regitze sig et helt nyt sted i sit liv. Hun er nemlig blevet gravid, hvilket åbner helt nye og ukendte tanker om fremtiden. Samtidig kæmper hun med forholdet til sin far, som hun ikke har talt med i en længere periode.
Lars Brygmann og Danica Curcic ses i rollerne som far og datter, der beslutter sig for at ære morens sidste ønske, nemlig at gå Caminoen sammen, hvilket for alvor udfordrer deres i forvejen anspændte relation.
Operation Fortune: Ruse de guerre
Spionfilmen følger MI6-agenten Orson Fortune og hans hårde hold, der rekrutterer en af Hollywoods største filmstjerner til at gå undercover på en mission.
Fortune har nemlig fundet ud af, at en ny dødsensfarlig våbenteknologi er blevet solgt og kommet i de forkerte hænder, hvilket kan forskyde verdens magtforhold.
'Operation Fortune: Ruse de guerre' er instrueret af Guy Ritchie og har Jason Statham i hovedrollen. De to har tidligere arbejdet sammen på film som Ritchies Wrath of Man, Snatch og Lock, Stock and Two Smoking Barrels. Rollelisten tæller bl.a. også Hugh Grant, Josh Hartnett og Aubrey Plaza.
'Operation Fortune: Ruse de guerre' kan købes på Blockbuster fra den 10. april.
I denne romantiske action-komedie møder man Cole, der falder pladask for den gådefulde Sadie. Han finder dog imidlertid ud af, at hun er hemmelig agent.
Inden de to dog måske kunne fortsætte med at date, ender Cole og Sadie på et vildt internationalt eventyr, hvor de skal redde intet mindre end verden.
Stjernerne Chris Evans og Ana de Armas spiller rollerne, og dem kender man som bl.a. Captain America hos Marvel og som Marilyn Monroe i Blonde samt fra film som Knives Out og The Gray Man.
Den sorte komedie handler om to søstre, der forsøger at få deres uhelbredeligt syge tante over på deres side i håbet om at få del i hendes store formue.
Det er dog ikke sådan lige til at få fat i alle rigdommene for de to søstre. Bl.a. fordi tanten er svær at imponere, men ikke mindst også fordi, at resten af deres familie er mindst lige så grådige og har fået samme idé.
Rollerne som de to søstre indtages af Toni Collette og Anna Faris, mens rollelisten bl.a. også byder på navne som X-Files-ikonet David Duchovny, videre til legendariske Kathleen Turner, der spiller den døende tante.
Adventurefilmen om Peter Pan og Wendy er en live-action-filmatisering af J.M. Barries klassiske historie om drengen, der nægter at blive voksen.
Disney har lavet tegnefilmen om Peter Pan i 1953, som fortæller om en aften, hvor han sammen Klokkeblomst dukker op på Wendys værelse. Han tager her pigen og hendes brødre på en magisk rejse til Ønskeøen.
David Lowery er instruktør på denne nye version af den universelle fortælling, der bl.a. har Jude Law i skurkerollen som piraten Kaptajn Klo. Lowery har tidlige bl.a. instrueret Disneys film Peter og dragen samt den dystre eventyrfilm The Green Knight.