Premieredato afsløret: Christopher har første hovedrolle i ny Netflix-film
Den danske popstjerne går til filmen
Efter en lille birolle som kokkeelev i Netflix-filmen Toscana med Anders Matthesen sidste år, er den populære popmusiker Christopher nu klar til at springe ud som hovedrolle i en helt ny film, der får premiere på Netflix den 1. juni. Det har tjenesten netop afsløret.
Filmen har fået A Beautiful Life og Christopher spiller Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær stemme, som får sit livs chance, da den højtprofilerede manager Suzanne opdager ham til en fest.
Suzanne sætter snart Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lily. På vej til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun hans store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lily.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas' nye serie kaldes en arvtager til 'Klovn': Især denne karakter inspirerede ham
Plottet får tankerne hen på en som storfilm A Star is Born, der blev Lady Gagas gennembrud i filmbranchen, efter at have været et stort navn i musikkens verden i mange år.
Det bliver spændende at se, om denne film kan gøre det samme for Christopher og hans fremtidige karriere som skuespiller.
Det bliver Kollision-instruktøren Mehdi Avaz, som står bag filmen, der også har skræddersyet karakteren til den danske sanger.
Popstjernen står selv for musikken til filmen, som han har skrevet et helt album til.
Udover Christopher tæller rollelisten også Inga Ibsdotter Lilleaas (Kvinder i for store herreskjorter), Christine Albeck Børge (Ulven kommer), Ardalen Esmaili (Charmøren) og Sebastian Jessen (Mens vi lever).
'A Beautiful Life' får premiere den 1. juni på Netflix.
Se de nye billeder herunder. Fotos af Martin Dam Kristensen & Emilia Staugaard: