Gå til hovedindhold

Premieredatoen til 'Riget 3: Exodus' afsløret: Se også seriens titelsekvens

Gys og gru på Rigshospitalet

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Åbningssekvensen, nye plakater og ikke mindst en premieredato. Det er, hvad Zentropa forkæler os med denne formiddag, hvor der er masser af nyt fra Lars von Triers Riget 3: Exodus.

Serien, der følger efter de to gysende sæsoner af Riget fra 1994 og 1997, har allerede fået opmærksomhed i udlandet, hvor den er udtaget på filmfestivalerne i både Venedig og Toronto.

Nu afslører Zentropa, at 'Riget 3: Exodus' får premiere på Viaplay den 9. oktober, mens serien på et senere tidspunkt kan ses på DR.

SE OGSÅ: Creepy stemning i første klip fra 'Riget Exodus'

Seriens titelsekvens er blandt det nye materiale, der er blevet offentliggjort, hvor kendere af 'Riget' trækkes ind i den stemning, som man forventer af Lars von Triers dystre univers. Samtidig præsenteres den massive rolleliste, som består af både gamle kendinge og nye ansigter.

Seriens hovedrolle indtages af Bodil Jørgensen, der spiller Karen, en søvngænger med interesse for de paranormale hændelser, der fandt sted på Rigshospitalet mange år tidligere.

Blandt de øvrige skuespillere finder man Lars Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Henning Jensen, Ghita Nørby og Nicolas Bro, mens Mikael Persbrandt, Tuva Novotny og Alexander Skarsgård udgør et svensk trekløver.

Riget Exodus kan ses på Viaplay fra den 9. oktober og på et senere tidspunkt på DR.

Riget Exodus plakat

 

Riget Exodus plakat

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.