Redaktionens 15 mest ventede serier i 2022
Dansk politik, superhelte, Star Wars og stor fantasy
Et stærkt serieår er omme, og efter vi har hyldet de bedste serier i 2021, kigger vi nu fremad til et nyt år fyldt med spændende titler.
Vi har herunder samlet 15 serier, som vi ser ekstra meget frem til i 2022.
Euphoria – sæson 2
Zendaya er en af tidens allerstørste skuespillerere med bærende roller i kæmpe franchises som 'Spider-Man' og 'Dune'. Men en af hendes mest sårbare præstationer kan findes i den mesterlige serie 'Euphoria', som endelig får en sæson 2 i starten af det nye år.
Serien handler om den unge kvinde Rue og hendes high school-venner, mens de kæmper med stoffer, kærlighed, sex og vold.
Premiere den 10. januar på HBO Max.
'The Suicide Squad' var blandt vores 10 favorit film fra 2022, så det er nok ikke så overraskende, at vi glæder os ekstra meget til John Cenas comeback som ”helten” Peacemaker, som skuespilleren selv har beskrevet som en ”douchebag Captain America”.
Guardians of the Galaxy-instruktøren James Gunn står bag.
Premiere den 13. januar på HBO Max.
Serien følger det turbulente forhold mellem megastjernen Pamela Andrson og trommeslageren Tommy Lee, da deres berygtede sex tape bliver offentliggjort.
Lily James og Sebastian “Winter Soldier” Stan spiller titelrollerne – og de første fotos af dem har været imponerende! Seth Rogen ses som en af tyvene, der stjal båndet.
Premiere den 2. februar på Disney+.
Borgen - sæson 4
Sidse Babett Knudsens Birgitte Nyborg vender tilbage til skærmen ni år efter, at den tredje sæson af ’Borgen’ løb over skærmen på DR.
Nyborg er nu udenrigsminister, da der bliver fundet olie på Grønland. Adam Price står igen bag, og på rollelisten finder man bl.a. Birgitte Hjort Sørensen, Mikkel Boe Følsgaard og Magnus Millang.
‘Borgen’ sæson 4 får premiere den 13. februar på DR.
Atlanta – sæson 3
Fire år (!) har vi måtte vente på en ny sæson af Donald Glovers geniale serie ’Atlanta’, der følger slackeren Earn, der prøver at hjælpe sin fætter, rapperen Alfred aka Paper Boi, med at få musikalsk succes. Men på deres vej møder de en hel del forhindringer.
Premiere i marts 2022 på Disney+.
Better Call Saul – sæson 6
De to års ventetid på den sidste sæson af den suveræne ’Better Call Saul’ har forhåbentlig være ventetiden værd, når vi skal se, hvordan advokaten Jimmy McGill bliver ledt på afveje og ender som sin ikoniske Breaking Bad-karakter Saul Goodman.
Forventet premiere i foråret 2022 på Netflix.
Stranger Things - sæson 4
Vi vil gerne indrømme, at kvaliteten af ’Stranger Things’ er dalet med hver ny sæson af science fiction-serien.
Den første sæson står dog stadig som en af sidste årtis bedste, og vi glæder os til at følge Eleven, Mike, Dustin og resten beboerne i Hawkins på deres videre færd.
Forventet premiere i sommeren 2022 på Netflix.
J.R.R. Tolkiens univers udvides i denne nye storslåede Amazon-serie, der foregår i Den anden tidsalder - 1000 år før historierne vi kender fra ’Ringenes Herre’ og ’Hobbitten’.
Med et budget på cirka 3 milliarder kroner er der lagt i ovnen til en fantasy-serie af de helt store!
Premiere den 8. september på Amazon Prime.
MCU har masser af spændende serier på vej i 2022 – og det er svært at vælge. Men når det er 'Moon Knight', vi ender med at udpege, så er det især pga. det stærke hold både foran og bag kameraet med bl.a. Oscar Isaac og Ethan Hawke! Vi håber, at MCU går planken ud med denne syrede superhelt!
En close nummer to fra Marvels univers er She-Hulk.
Premiere i 2022 på Disney+.
Man kan ikke være andet end spændt på at se Netflix’ resultat, når de filmatiserer Neil Gaimans vilde tegneserie med et spændende hold, herunder David Thewlis, Gwendoline Christie og Byod Hallbrook.
Premiere i 2022 på Netflix.
Det populære zombiespil bliver til en HBO-serie, og det virker til, at man klogt lægger sig meget op ad det stærke spiloplæg.
Manden bag Chenobyl-serien står bag, og Pedro Pascal indtager hovedrollen som Joel, der med sin datter Ellie drager ud i en barsk verden efter en drabelig pandemi.
Premiere i 2022 på HBO Max.
Masser af Star Wars-serier er i vente, men vi ser altså allermest frem til ’Obi-Wan Kenobi’. Ewan McGregor er tilbage i sin ikoniske jedi-rolle overfor Hayden Christensen, der også gentager sin rolle som Anarkin Skywalker aka Darth Vader!
Premiere i 2022 på Disney+.
Efter succeserne ‘The Night Manager’, ‘Birdbox’ og ‘The Undoing’ er danske Susanne Bier i 2022 klar med sin næste internationale serie, hvor hun dykker ned i den amerikanske historie.
Serien følger nemlig præsidentfruer i forskellige perioder i Det Hvide Hus – fra Eleanor Roosevelt til Michelle Obama. Med store stjerner som Viola Davis, Gillian Anderson og Michelle Pfeiffer på rollelisten.
Premiere i 2022 på Paramount+.
En spin-off-serie til 'Game of Thrones', der følger dragefamilien House Targaryen i deres storhedstid 200 år før begivenhederne, vi kender til. What’s not to like?
Forventet premiere i 2022 på HBO Max.
Lars von Triers banebrydende og super creepy 'Riget' får endelig sin tredje sæson. Vi følger en ny karakter, Karen, som er søvngænger og spillet af Bodil Jørgensen.
En aften ender hun på mystisk vis foran Rigshospitalet. Porten til RIGET er ved at åbne sig på ny, og Karen må redde hospitalet fra undergang.
Flere af den originale series skuespillere vender også tilbage, herunder Ghita Nørby, Søren Pilmark og Peter Mygind.
Premiere i 2022 på Viaplay og senere på DR.
Når manden bag nogle af de bedste gyserserier i nyere tid – 'Haunting of Hill House', 'Hauting of Bly Manor' og 'Midnight Mass' – laver en ny horror-serie, så sidder vi klar. Denne gang filmatiserer Mike Flanagan en Christopher Pikes roman om en gruppe dødeligt syge patienter, der indgår en pagt.
Premiere i 2022 på Netflix.