Ringenes Herre-stjerne udtaler sig for første gang om 'Magtringene'
Andy Serkis har set den stort anlagte Tolkien-serie
Ringenes Herre: Magtringene har delt vandene blandt fans verden over, og hvor mange bl.a. har været bjergtaget af den visuelle æstetik, har andre kritiseret serien for ikke at være tro nok over for forfatteren J.R.R. Tolkiens forlæg.
Andy Serkis, der portrætterede den tvetydige Gollum i fuld performance capture-glans i Peter Jacksons populære trilogi, har for første gang udtalt sig offentligt om, hvad han synes om serien.
Den 58-årige brite har udover at medvirke i de tre fantasy-mesterværker fra 2001-03 dyrket Tolkiens univers i årevis og må anses som kender. Han udtaler til Collider:
- Ja, jeg så det så sandelig, og det er virkelig - når du først har forstået reglerne for det, og faktisk hvor loyalt det er over for trilogien og følelsen fra trilogimusikken af Howard Shore til åbningssekvensen osv. - fandt jeg det utroligt spændende, og jeg nød virkelig at se den.
LÆS OGSÅ: Peter Jackson blev holdt udenfor i ny Ringenes Herre-serie
Skuespilleren sneg ved samme lejlighed lidt reklame ind for sit næste lydbogsprojekt:
- Og også, fordi jeg havde lavet en lydbogsoptagelse af 'Ringenes Herre' og læst bilagene og skulle læse dem højt, var jeg rimelig meget med på, hvor den var på vej hen, hvilket var fantastisk. Og det var virkelig hjælpsomt, fordi jeg også - fortæl det ikke til nogen - kommer til at oplæse 'Silmarillion'.
Ringenes Herre: Magtringene kan ses i sin helhed på Prime Video.
Du kan også prøve vores Ringenes Herre-quiz herunder: