Gå til hovedindhold

Sci-fi-mesterværket som er erklæret umulig at filmatisere er nu på vej som serie

Hovedrollen er fundet

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Indflydelsen fra William Gibsons science fiction-mesterværk 'Neuromancer' kan ikke undervurderes. Romanen har haft en enorm betydning i eftertiden, hvor den var med til at etablere den populære cyberpunk-genren, der også tæller værker som Blade Runner og The Matrix.

Bogen var med til at skabe udtrykket "cyberspace" og omhandler yderst tidslige temaer med hacking og AI. Derfor undrer det heller ikke, at man nu arbejder på en filmatisering af romanen, der ellers er blevet erklæret umulig at omdanne til film eller serie.

I 1988 lavede man et videospil, og over årene har flere film været på tale. Deriblandt i 2007 med Milla Jovovich i hovedrollen, og i 2010 med Vincenzo Natali (Cube) som instruktør, hvor både Liam Neeson og Mark Wahlberg blev nævnt som kandidater til rollelisten. I 2017 var det så Deadpool-instruktør Tim Miller, som skulle lave filmatiseringen for 20th Century Fox. 

Det er dog aldrig lykkedes. I 2022 rykkede filmatiseringen medie, og nu arbejder man på en serie, der skal udkomme på Apple+. Det ser ud til, at det faktisk lykkedes denne gang. I februar 2024 fik 'Neuromancer' nemlig grønt lys til 10 afsnit, og nu er hovedrollen fundet.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk overtager rolle i ny sæson af stor international science fiction-serie

Variety kan således skrive, at det bliver den britiske skuespiller Callum Turner, som senest har været aktuel i Apple+-serien Masters of the Air, som skal spille Case. En nedslidt superhacker, som bliver spundet ind i et net af spionage og livsfarlig kriminalitet med sin makker Molly - en snigmorder med særlige evner. Målet er et kup, der kan vælte et virksomhedsdynasti fyldt med hemmeligheder.

34-årige Turner har allerede medvirket i flere store Hollywood-film bl.a. Fantastiske skabninger-filmene og Assassin's Creed.

Bag kameraet på 'Neuromancer'-serien finder vi Graham Roland ('Fringe', 'Jack Ryan'), der vil fungere som showrunner, og J.D. Dillard ('Devotion'), som instruerer første afsnit.

William Gibson er executive producer på projektet. Tidligere er hans roman Johnny Mnemonic blevet filmatiseret med Keanu Reeves i hovedrollen, mens Prime-serien The Peripheral fra 2022 ligeledes var baseret på en Gibson-roman. Serien fik en flot modtagelse og fik annonceret en 2. sæson, der desværre blev aflyst grundet skuespiller- og forfatterstrejken i sommeren 2023.

'Neuromancer' har ikke en premieredato på nuværende tidspunkt.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.