Se den første trailer til ny sæson af Sex and the City-serie
Carrie genforenes med gammel flamme i 'And Just Like That...'
HBO-serien And Just Like That... bragte de velkendte Sex and the City-karakterer Carrie, Miranda og Charlotte tilbage 15 år, efter den populære serie om singlekvinder i New York sluttede.
Nu er 'And Just Like That...' klar med sin anden sæson, som netop har fået sin første trailer, men det også er blevet offentliggjort, at serien får premiere på HBO Max til juni. Se traileren nederst.
Veninderne forsøger stadig at navigere i liv, venskab og kærlighed, mens de nu er i deres 50'ere.
Læs også: Derfor er Samantha ikke med i den nye Sex and the City-serie 'And Just Like That'
Udover Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis i de tre hovedroller vender også John Corbett tilbage i rollen som fanfavoritten Aidan Shaw i den kommende sæson.
Karakteren Samantha Jones ser stadigvæk ikke ud til at vende tilbage, men hun eksisterer stadig i universet, hvor Carrie i første sæson løbende skrev med hende. Seriens skaber Michael Patrick King har bekræftet, at Samantha endnu engang vil være med over sms i sæson to.
'And Just Like That...' sæson 2 får premiere på HBO Max til juni.