Gå til hovedindhold

Skaberen af 'Dahmer' står bag ny true crime-serie: Se den frygtindgydende trailer

Får allerede premiere i næste uge

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Baseret på en utrolig sand historie er Netflix fra den 13 oktober klar med en ny serie med titlen The Watcher, der vil løbe dig langt ned ad nakken. Se traileren i bunden af artiklen.

Serien er skabt af Ryan Murphy, der bl.a. også står bag American Horror Stories og senest den yderst populære true crime-serie Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story.

'The Watcher' fortæller historien om en familie, der, efter de flytter ind i et smukt forstadshjem, begynder at modtage uhyggelige breve skrevet af en, der kalder sig The Watcher, og som beskriver deres hjem som en "besættelse" for ham.

LÆS OGSÅ: Ventet dansk serie og masser af gys: 10 serier du skal se i oktober

Historien er allerede uhyggelig nok som fiktion, men det mest skræmmende er måske, at serien baserer sig på virkelige hændelser.

Det begyndte i 2014, da parret Derek og Maria Broaddus besluttede at købe deres drømmehus for 1,35 millioner dollars, så de kunne flytte ind med deres tre små børn.

Parret gik i gang med renoveringen, før de rent faktisk flyttede ind, men få dage efter modtog de en række breve i en hvid konvolut adresseret til "De Nye Ejere".

Brevet, underskrevet af The Watcher, indeholdt information om familien, som man kun kunne vide, hvis man havde overhørt dem i huset. Samtidig var der i brevene også trusler om, at han ville tage kontakt til deres børn, så snart han kendte deres navne.

LÆS OGSÅ: Netflix' Jeffrey Dahmer-serie har gjort offers familie rasende

Chikanen fortsatte indtil familien solgte huset i 2019, og ingen har fundet identiteten på The Watcher endnu.

Serien har kendte skuespillere som bl.a. Bobby Cannavale, Naomi Watts og Jennifer Coolidge på rollelisten.

’The Watcher’ kan ses på Netlix fra d. 13. oktober.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.