Gå til hovedindhold

Skrottet Avengers: Endgame post-credit-scene hintede til WandaVision

Paul Bettany afslører, hvad vi aldrig fik at se

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Avengers: Endgame fik på spektakulær vis afsluttet 11 års rejse gennem Marvels Cinematiske Univers (MCU) i 2019, og dens afsluttende credits fungerede som en passende hyldest til de skuespillere, som vi har fulgt gennem mere end et årti. 

Men biografpublikummet endte også med at sidde forgæves gennem de efterfølgende mange minutter af rulletekster, da 'Avengers: Endgame' blev den første MCU-film uden en såkaldt post-credit-scene, hvor vi tidligere har fået korte glimt af fremtidige film eller ekstramateriale.

I et IMDB-interview med Elizabeth Olsen og Paul Bettany omkring den streaming-aktuelle serie WandaVision afslører Vision-skuespilleren nu, at Marvel havde udtænkt en post-credit-scene med ham og Scarlet Witch/Wanda Maximoff, som ifølge Collider ville have fungeret som post-credit-scene efter 'Avengers: Endgame'.

Den skrottede scene gik i følge Bettany ud på, at Wanda åbnede en ligpose, hvori hun fandt Vision. Den korte post-credit-scene ville have afsløret et fremtidigt projekt for Wanda og Vision, hvilket vi i stedet først fik til Marvels store fase 4-afsløring til Comic Con i juli 2019.

Ingen ved endnu hvad der sker i den mystiske 'WandaVision', hvor Wanda og Vision lige nu befinder sig i noget, der minder om en amerikansk sitcom fra 1950'erne.

Mens vi venter i spænding på den næste episode af Disney+-serien, kan du læse vores forsøg på at forklare bare en smule af alle de spørgsmål, som de to første afsnit stiller.

Se hele samtalen mellem Paul Bettany og Elizabeth Olsen i videoen herunder.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.