Udtaler sig for første gang: Derfor var Emma Watson tæt på at droppe Harry Potter-franchisen
Skuespillerinden om bagsiden ved at spille den elskede karakter
Det er nok ikke til at sætte sig ind i, hvordan det var at stå midt i den verdensomspændende Harry Potter-popularitet, som filmserien nød godt af, da franchisen indtog biograferne år efter år, hvis ikke man selv oplevede det.
I forbindelse med eventyr-franchisens jubilæum kan man på HBO Max fra den 1. januar se dokumentaren Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts, hvor holdet bag filmene ser tilbage på de mange eventyr sammen og alt det, der fulgte med succesen.
Her åbner Emma Watson op omkring bagsiden af medaljen ved den store opmærksomhed, der bl.a. også fulgte med til at spille den elskede karakter Hermione Granger. Det skriver Comic Book.
LÆS OGSÅ: 5 Harry Potter-fortællinger vi virkelig gerne vil se
Faktisk gik bølgerne på et tidspunkt så højt, at den nu 31-årige Watson havde lyst til helt at droppe rollen og filmene.
Det var særligt i forbindelse med Harry Potter and the Order of the Phoenix, at det gik lidt for stærkt for den britiske skuespillerinde, hvor filmens instruktør Pavid Yates fortæller, hvordan Watson havde lyst til helt at stoppe.
Det er skuespillerinden enig i og deler bl.a. med publikum, at hun følte sig ensom særligt på det tidspunkt i sit liv og med hele Potter-oplevelsen:
- Jeg tror, jeg var bange […] Det var omkring tidspunktet med 'Order of the Phoenix', da tingene begyndte at blive lidt for meget for os alle ("getting spicy", red.).
LÆS OGSÅ: Harry Potter-filmene rangeret fra værst til bedst
Heldigvis droppede Emma Watson som bekendt ikke franchisen. Hun var dog ikke alene om at have tanker om at stoppe eventyret, inden det var nået til ende.
Bl.a. fortæller også Rubert Grint, hvordan han havde lignende tanker undervejs i arbejdet med filmene og rollen som Ron Weasley. Det var dog ikke noget, de rigtigt snakkede sammen om dengang:
- Jeg havde også lignende følelser som Emma, da jeg overvejede, hvordan livet ville være, hvis jeg droppede det, fortæller Grint og fortsætter:
- Vi talte aldrig rigtig om det. Jeg tror bare, vi gennemgik det i vores eget tempo. Vi var på en måde bare til stede i øjeblikket på det tidspunkt. Det gik bare ikke rigtig op for os, at vi nok alle havde lignende følelser.
'Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts' kan streames på HBO Max fra den den 1. januar.