Ulrich Thomsen er klar som instruktør: "Man skider jo ikke et manuskript ud om morgenen"
'Gutterbee' er ude på streaming
Ulrich Thomsen er klar med filmen Gutterbee, som han både har skrevet og instrueret. Det er skuespillerens anden film bag kameraet.
I vores interview med den danske stjerne fortæller han om sin lyst til selv at lave film, hvad han lært over årene fra instruktører som Ridley Scott og Anders Thomas Jensen samt det bedste råd Lars von Trier gav ham.
'Gutterbee' er en komedie om pølser og venskab, hvor man følger Mike, der kommer ud af fængslet og er klar til at starte på en frisk. Han vil åbne en pølse-restaurant med tyskeren Edward. Men det vil den lokale sherif i byen Gutterbee sætte en stopper for.
Foran kameraet har Thomsen bl.a. hyret sin tidligere Banshee-kollega og The Boys-stjernen Anthony Starr, mens Ewen Bremner - kendt fra bl.a. Trainspotting - spiller den tyske pølse-elsker Edward.
Gutterbee kan købes digitalt fra den 8. marts - og lejes fra den 22. marts.