Gå til hovedindhold

00'er-ikon vender tilbage på skærmen i ny Netflix-julefilm

Se traileren til 'Falling For Christmas'

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Lindsay Lohan var en af Hollywoods store håb i starten af 00'erne med populære komedier som 'Forældre-fælden', Freaky Friday og ungdomsklassikeren Mean Girls.

Den gode omtale blev dog senere overskygget af personlige skandaler, mens skuespillerens efterfølgende valg af projekter har efterladt Lohan ude af søgelyset.

Nu vender 00'er-ikonet tilbage til filmens verden i Netflix-filmen Falling for Christmas, hvor hun spiller overfor Glee-stjernen Chord Overstreet i hvad, der ligner en romantisk julefilm helt efter bogen.

LÆS OGSÅ: Guide med de 10 bedste julefilm

Lohan spiller her en forkælet arving, der får hukommelsestab efter en ski-ulykke. Da hun vågner, har hun glemt, hvem hun er. Lohans karakter bliver nu snart knyttet til en flot hytteejer og hans datter i dagene op til jul. 

Men vælger den rige arving at blive i julebyen - eller vender hun tilbage til sit priviligerede liv, hvor hendes forlovede venter?

'Falling for Christmas' får premiere på Netflix den 10. november.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.